Graduate, Dataanalytiker til Kreditprocesser
Jyske Bank
Bliver du færdig med din kandidat til sommer og overvejer, hvad du skal gøre herefter? Så har du nu muligheden for at blive Graduate hos Jyske Bank!
Her kan du udfolde dit potentiale i en organisation med et højt fagligt niveau og blive en del af et spændende og socialt arbejdsmiljø. Vi er klar til at guide dig hele vejen, og sammen skræddersyr vi et forløb, der passer til netop dine faglige ønsker.
Som Graduate hos os får du muligheden for at afprøve forskellige jobfunktioner i en stor organisation, hvilket bygger et solidt fundament for din fremtid.
Vi tilbyder:
- Et intenstiv forløb med fokus på din karriere og garanteret fastansættelse efter 18 måneder
- En fleksibel arbejdsplads med en sund balance mellem arbejde og fritid
- En fast mentor fra dag et for at sikre kontinuerlig udvikling
- Et godt netværk af Graduates og kolleger
- Løbende evalueringer med din Graduateprogrammanager og nærmeste leder
- Attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring, tandforsikring og virksomhedsoverenskomst.
Læs mere om vores Graduateprogram her.
Graduate i Kreditprocesser
Hos Kreditprocesser arbejder vi målrettet på digitalisering og automatisering indenfor kreditområdet. Vores primære kunde er bankens rådgivere og servicecentre indenfor privatkundeområdet.
Vi har stor erfaring med at automatisere dele af forretningsprocessen, og din opgave bliver at gennemskue og skabe mening i data, så de kan omsættes til modeller og værktøjer til understøttelse af kreditprocessen. Dette sker i tæt samarbejde med både forretningsudviklere og IT-udviklere, som indgår som en del af teamet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med strukturering og analyse af store datasæt og gerne via bearbejdning i SAS og T-SQL.
Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset dine interesser, erfaringer og uddannelsesbaggrund. De kunne være:
- Dataanalyse og afdækning af forretningsmæssige potentialer i tæt samarbejde med vores erfarne forretningskonsulenter
- Modeludvikling – fra den indledende refinement til kodning i Java
- Porteføljetest og analyse af konsekvenser ifm. implementering af ændringer til modellerne
- Opfølgning og analyser på hvordan vores produkter bliver anvendt
Afdelingen, Kreditprocesser, består af 28 medarbejdere fordelt på fire agile teams. Vi har et godt sammenhold og værdsætter både faglig og social trivsel. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, mulighed for hjemmearbejde og frihed under ansvar. Der er rig mulighed for faglig udvikling og karriereveje i hele Jyske Bank-koncernen.
Din profil
Vi forestiller os, at du læser eller har læst en kandidatuddannelse indenfor økonomi, matematik, datalogi, data science eller lign. Har du en anden relevant kandidatuddannelse og interesse i opgaverne, ser vi meget gerne en ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvordan din uddannelse kan spille sammen med ovenstående opgaver.
Din hverdag som Graduate i Jyske Bank
Vi praktiserer værdibaseret ledelse i banken, hvilket betyder, at tillid gives fra dag ét. Du får derfor hurtigt få et selvstændigt opgaveansvar. Vi ved, at overgangen fra studielivet kan være udfordrende, så du får støtte fra din leder, mentor og Graduate programmanager for at tilpasse dig bedst muligt.
Vores rekrutteringsproces
Send din ansøgning, cv og karakterer hurtigst muligt og senest den 15. marts, da vi evaluerer ansøgningerne løbende.
Den første samtale vil foregå online via Teams. Går du videre, vil der være en fysisk anden samtale med to analyser: en logisk- og en personlighedsanalyse. HR Rekrutteringspartner Danielle Bjerre Lyndgaard og ansættende leder Helle Brøndum deltager i begge samtaler.
Din arbejdsplads vil være Jyske Banks hjemsted i Silkeborg. Der er parkeringsmuligheder for medarbejdere med bil, og tog- og busstationer ligger i nærheden af arbejdspladsen.
Har du spørgsmål til stillingen eller Graduateprogrammet, så er du velkommen til at kontakte vores Programmanager Jens Trøst Poulsen på +45 89 89 25 90 eller [email protected].
Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg
Lokation: Silkeborg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: