UNICEF Danmark søger en studentermedhjælper til Global Programmes and Advocacy!
UNICEF Danmark
Brænder du for at arbejde for verdens mest udsatte børn og unges rettigheder? Har du lyst til at arbejde med data og udviklingsemner som uddannelse, sundhed, ernæring, WASH, og klima samt bidrage til advocacy? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Global Programmes and Advocacy!
Som studentermedhjælper i Global Programmes and Advocacy skal du blandt andet arbejde med data og formidling af UNICEFs programområder, eksempelvis uddannelse og klima samt humanitære indsatser, bidrage til afrapporteringer til forskellige typer af donorer, research, public affairs opgaver, samt bistå med forskellige administrative opgaver
Dine primære opgaver vil være:
- Formidling af UNICEFs programområder eks. uddannelse og klima samt humanitære indsatser.
- Præsentation og formidling af data indenfor vores fokusområder og besvarelse af dataspørgsmål fra både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Bidrage til afrapporteringer til forskellige typer af donorer.
- Bistå med afvikling af møder og forskellige administrative opgaver.
- Research opgaver samt assistance til events.
Om dig:
Som studentermedhjælper i UNICEF Danmarks Global Programmes and Advocacy team skal du gerne være interesseret i udvikling og humanitære kriser samt børns rettigheder. Du har erfaring med at vurdere og videreformidle deskriptiv data, simpel præsentation af komplekse problemstillinger og administrative opgaver.
Du læser og forstår rapporter på engelsk og er dygtig til at formulere dig på både dansk og engelsk.
Din uddannelsesmæssige retning er ikke afgørende, men du er gerne studerende sidst på din bacheloruddannelse eller i starten af en kandidatuddannelse.
Derudover er du grundig og omhyggelig i dit arbejde. Du er struktureret og evner at arbejde i et miljø med mange bolde i luften.
Vi tilbyder:
- Et meningsfyldt studiejob på 15 timer ugentligt fordelt over 2-3 dage – selvfølgelig med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.
- En timeløn på 160 kr.
- Sundhedsforsikring, massageordning og lækker frokostordning i TEKNO Eatery.
Ansøgningsfrist
Lyder stillingen som studentermedhjælper i Global Programmes and Advocacy som noget for dig? Så send dit CV samt en kort motiveret ansøgning på dansk (max én side) senest fredag den 28. februar 2025.
Forventet opstart er den 1. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, og vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og CV allerede i dag.
UNICEF ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Dit arbejdssted vil være på Rentemestervej 62, 1., 2400 København.
Spørgsmål bedes rettes til Maria Dyrberg Dige på e-mail: [email protected].
Om UNICEF
UNICEF er den organisation, som FN har sat i spidsen for at sikre, at børn overlever og klarer sig i livet. UNICEF Danmark er organisationens danske afdeling og vores primære opgave er sammen med partnere og private at rejse penge til udsatte børn i lande, der er ramt af bl.a. konflikter, krige og katastrofer. Derudover har UNICEF Danmark fået i opdrag at oplyse om børns rettigheder i Danmark og Grønland, hvilket udmønter sig i en række nationale projekter som UNICEF Rettighedsskoler og Børnenes Nytårstale.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: