New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studiejob hos ICROFS

Aarhus Universitet (AU)



Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) søger en studentermedhjælper ca. 8-10 timer per uge med forventet opstart 1. maj 2025 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset med udløb 31. august 2026, og arbejdstiderne er fleksible i forhold til dit studie. Der er mulighed for at arbejde hjemme noget af arbejdstiden og efter aftale.

Jobbeskrivelse
Vi tilbyder et alsidigt studiejob, hvor du vil få et bredt indblik i vores arbejde med økologiforskningen og indsigt i de processer, der driver arbejdet i ICROFS. Vi inddrager vores studentermedhjælp bredt i vores daglige arbejde.

Arbejdsopgaverne vil primært omfatte hjælp til administrative og faglige opgaver i forbindelse med:

  • ”Organic Eprints” editeringsopgaver i Organic Eprints, som er en international vidensdatabase med artikler og projekter relateret til forskning inden for økologi
  • Forskningsprojekter, f.eks. oversættelse og korrektur af formidlingsmateriale, hjælp til forberedelse af opslag af forskningsmidler og planlægning af evalueringsproces
  • Organisering af events og møder, nationalt og internationalt, inkl. bl.a. udsendelse af mødeinvitationer og dagsordner samt opfølgning på tilmeldinger mm.
  • Diverse administrative og praktiske ad hoc-opgaver, som f.eks. opdatering af databaser og kontaktlister samt forberedelse af materialer til events mm.

Desuden kan der blive mulighed for større selvstændige projektopgaver alt efter kvalifikationer og interesse.

Kvalifikationer
Du har interesse for og gerne viden om økologisk jordbrugsproduktion og fødevaresystemer og har minimum 1 år tilbage af studiet. Vi forventer, at du behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt, og at du kan arbejde selvstændigt, struktureret og velorganiseret. Herudover lægger vi vægt på, at du er god til at samarbejde og fungerer i et arbejdsmiljø med en god, respektfuld og humoristisk tone.

Om ICROFS - Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
ICROFS har siden 1996 initieret og koordineret programmer for forskning, udvikling og demonstration inden for økologisk jordbrug og fødevarer på vegne af Fødevareministeriet. ICROFS fungerer som et "forskningscenter uden mure", hvor forskningen drives af de forskere og institutioner, som deltager i centrets forskningsprogrammer. Samarbejdet omfatter forskere fra mange forskellige danske forskningsinstitutioner. Desuden deltager ICROFS i en række europæiske og internationale forsknings- og samarbejdsprojekter og koordinerer et netværk af europæiske institutioner, som finansierer økologiforskning.
Du bliver en del af et sekretariatsteam på ti medarbejdere, som tilbyder et innovativt, engageret og respektfuldt samarbejdsarbejdsmiljø. Du kan læse mere om ICROFS-teamet på: http://icrofs.dk/kontakt/icrofs-sekretariat/

Du kan læse mere om Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer på: http://icrofs.dk/

Kontakt information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Centerleder Jakob Sehested, tlf. 25 15 90 50.

Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Blichers Allé 20, 8830 Tjele, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være indsendt online og modtaget senest den 17. marts 2025.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Øko. Jordbrug og Fødev,Int.cent.f./Organic Food Systems, Int.Research c.

Ansøgningsfrist: 17 March 2025

Placering: Tjele Blichers Allé 20

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 March 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Main office: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2755432//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT