New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Militær analytiker (M331) til Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet

Forsvaret



Vi søger en officer, der ønsker at bidrage til Forsvarets mulighed for at gennemføre teknologisk understøttede multidomæne operationer og til den digitale transformering, der skal gøre det muligt. Hvis du interesserer dig for undervisning i og udvikling af teknologisk forståelse på tværs af Forsvaret, så er her en oplagt mulighed for at blive en del af et fremtidsorienteret institut, der har fokus på datadreven kampplads, operativ anvendelse af kunstig intelligens og militær innovation.

Hvis du er den rette person, tilbyder Institut for Militær Teknologi en stilling som militær analytiker. Vi tilbyder en stor arbejdsmæssig fleksibilitet og ikke mindst et spændende og inkluderende forsknings- og analysemiljø, der har stor indflydelse på Forsvarets evne til at forstå og håndtere teknologier på kamppladsen.

Om os
Institut for Militær Teknologi har til opgave at klæde både nutidens og fremtidens militære beslutningstagere på til at forstå den teknologiske udvikling, dens betydning for fremtidens militære opgaveløsning og håndtere de muligheder og risici, der følger heraf. Teknologiens accelererende udvikling og cyberdomænets muligheder skaber helt nye vilkår for beslutningstagere på alle niveauer i Forsvaret.

Vi er derfor et flerfagligt institut bestående af både civilt og militært personel, der forsker, underviser og rådgiver Forsvarets beslutningstagere om operative, strategiske, folkeretlige og ledelsesmæssige aspekter af de teknologiske udviklinger og cyberdomænet.

Instituttet har en flad ledelsesstruktur og et godt sammenhold, hvor vi fungerer som sparringspartnere og inspirationskilder for hinanden. Vi samarbejder bredt med Forsvarsakademiets øvrige institutter, forsvarsindustrien, aktører på teknologiområdet samt med forskningsinstitutioner i både ind- og udland.

Om stillingen
Som militær analytiker af den teknologiske og datadrevne kampplads er du hovedansvarlig for instituttets uddannelser relateret til multidomæneoperationer og deres udvikling. Du fungerer desuden som medarrangør eller ansvarlig for teknologiske undervisningsmoduler, hvor dataopsamling, -opbevaring, -behandling og -anvendelse er centrale for forståelsen af praksisnære teknologiske udfordringer – særligt inden for kommando- og kontrolsystemer, der understøttes af kunstig intelligens, herunder f.eks. Electronic Warfare som leverandør af effekter på kamppladsen.

Du er ligeledes kontaktperson i instituttet i relation til uddannelsesintegration på uddannelser, der gennemføres af Institut for Militære Operationer og Institut for Strategi og Krigsstudier. Det omfatter bl.a. uddannelseskoordinering, udvikling, planlægning og styring. Men du vil også deltage i forskningsprojekter og udvikling af uddannelser inden for områder, der har relation til den datadrevne kampplads, herunder.

Derudover har du det primære ansvar for instituttets bidrag til den kommende professionsbachelor, hvor instituttet skal udarbejde teknologiske uddannelsesmoduler i samarbejde med aftagere på tværs af koncernen – dertil vil du have en afgørende funktion i forbindelse med teknologisk uddannelsessamarbejde med eksterne forskningsinstitutioner. Som en central del af arbejdet på en forskningsinstitution udgiver du også forskningsbaserede artikler i samarbejde med instituttets forskere og inden for dit vidensfelt. Disse kan anvendes i undervisning eller bidrage til vidensudvikling i Forsvaret generelt.

Endelig vil du sammen med instituttets øvrige medarbejdere være vejleder for afslutningsprojekter på diplomniveau.

Som medarbejder i instituttet skal du bidrage til at levere uddannelser af højeste kvalitet, der er let tilgængelig for Forsvarets ansatte. Du skal ligeledes bidrage til andre uddannelses- og forskningsaktiviteter på instituttet og Forsvarsakademiet i samarbejde med interne og eksterne interessenter samt opbygge netværk mellem instituttets forskningsområder og praksisfeltet.

Det nærmere stillingsindhold bliver endeligt fastlagt i forhold til dine kompetencer og ønsker.

Vi tilbyder dig ansættelse i et meget dynamisk, akademisk og praksisorienteret institut, hvor vi har fokus på udvikling af instituttets forskningsfelter til fordel for de uddannelser, som instituttet tilbyder eller er en del af sammen med andre institutter. Vi vægter faglighed, samarbejde, sparring og sammenhold højt og har en uformel omgangstone i instituttet. Der kan periodevist være rejseaktivitet knyttet til stillingen i form af netværksmøder og konferencer i ind- og udland. Instituttet tilbyder fleksible arbejdsvilkår, så du kan yde dit bedste på arbejdet og samtidig få privatlivet til at hænge sammen.

Om dig
Du har færdiggjort Master i Militære Studier. Er du optaget på Master i Militære Studier, men har endnu ikke gennemført denne, så kan der eventuelt indgås en uddannelseskontrakt og stillingen besættes ved funktion i højere stilling.

Instituttet søger en militær analytiker, der interesserer sig for militær forskning og undervisning. Da du først og fremmest skal beskæftige dig med militære operationer, er det en stor fordel, at du har et indgående kendskab til, og erfaring med, planlægning og gennemførelse af militære operationer f.eks. fra en operativ eller taktisk stab. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til teknologiområdet i Forsvaret, herunder meget gerne Electronic Warfare. Under alle omstændigheder er det et krav, at du har både evne og vilje til at sætte dig ind i den militære kontekst, som din formidling og analysearbejde skal indgå i.

Som militær medarbejder forventes du at kunne arbejde selvstændigt, men også at have et ønske om at indgå i fællesskaber for at udvikle både dig selv og dine kollegaer, samt at du kan bevare overblik og kvalitet selv i projekter, der har stor kompleksitet. Præcision og faglighed vægtes højt, og naturligvis skal en officer også kunne inspirere, lede og fordele nye arbejdsopgaver samt skabe relationer på instituttet. Derfor indeholder stillingen krav til ledelses- og udviklingsevner, der fx kan være erfaring i projektledelse, samt tidligere stillinger med indhold af planlægning eller gennemførelse af militære operationer f.eks. i værnsfælles, nationale eller internationale stabe på Joint og/eller Component niveau.

Personligt er du initiativrig, nysgerrig og ansvarsbevist og har et ønske om at bidrage til udvikling af teknologi-uddannelser til gavn for Forsvaret og andre statslige myndigheder. Du er en dygtig formidler og har gode pædagogiske evner fra erfaring med undervisning, gerne på diplom- og masterniveau og evner at kombinere din akademiske faglighed med praksisforståelse og formidlingsevner på et højt skriftligt og mundtligt niveau - både på dansk og på engelsk.

Da instituttet er sammensat af forskellige fagligheder, herunder både civile og militære medarbejdere, skal du kunne trives med at støtte kollegaer, der ikke nødvendigvis har samme baggrund som dig selv. Du skal også være parat til at tage initiativ til og ansvar for at integrere forsknings- og udviklingsaktiviteter i Forsvarsakademiets uddannelser.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Stillingen kan evt. besættes ved funktion i højere stilling.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Dit daglige arbejdssted er Svanemøllens Kaserne i København.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet

Du skal kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav, samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte instituttets chef, oberstløjtnant Thomas Galasz Nielsen, på tlf. 4170 3747 eller [email protected]

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent kaptajn Andreas Esben Knudsen fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 7281 9130.

Ansøgningsfristen er den 14. marts 2025.

Samtaler forventes afholdt den fra medio marts 2025

Stillingen er til besættelse april 2025, eller hurtigst muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk

Fakta

Application due
14-03-2025

Start date
07-04-2025

Work hours
37

Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
København by

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 March 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2755491//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT