Studentermedhjælper i Forvaltningssekretariatet i Borgerservice og Biblioteker
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Forvaltningssekretariatet i Borgerservice og Biblioteker søger en studentermedhjælper 12 timer om ugen fra 1. april 2025 til 30. juni 2028.
Borgerservice og Biblioteker står for udvikling og drift af Aarhus Kommunes Biblioteker og Borgerservice, Stadsarkivet samt for (ITK) Innovation, Teknologi og Kreativitet. Der er ansat ca. 440 medarbejdere, som er fordelt på forskellige afdelinger og lokationer i byen. Forvaltningssekretariatet i Borgerservice og Biblioteker er placeret på Dokk1 og er stabsfunktion for Forvaltningschefen. Vi arbejder med at understøtte forvaltningen på en række forskellige måder – herunder med drift og udviklingsarbejde i form af politikker og visioner, økonomistyring, politisk betjening mv.
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at understøtte chefen og sagsbehandlerne i Forvaltningssekretariatet med diverse opgaver. Det være sig alt lige fra praktisk logistik til akademiske opgaver i form af:
- Notater, analyser og referater af interne og eksterne møder mv.
- Statistik og interviews i forbindelse med ledelsesinformation og evalueringer
- Ad hoc-opgaver fx i forbindelse med arrangementer eller researcharbejde om fx trivsel og sygefravær
Du vil blive en del af en arbejdsplads, som har mange interne og eksterne samarbejdspartnere – hvilket også vil have indflydelse på dine arbejdsopgaver. Det betyder også, at du kan være med til at sætte dit præg på dit studenterjob hos os.
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en akademisk samfundsvidenskabelig uddannelse f.eks. stud.scient.pol., stud.scient.soc. eller stud.oecon. Du skal som minimum have gennemført 1. år af bacheloruddannelsen.
- Synes at politiske organisationer er spændende, og finder begejstring i at koble politik sammen med konkrete aktiviteter for den enkelte borger
- Har stærke kompetencer i forhold til mundtlig og skriftlig formidling
- Har gode analytiske kompetencer
- Har indsigt i kvantitativ og kvalitativ metode, og gerne Excel som arbejdsredskab
- Er fagligt nysgerrig og engageret
- At du trives med forskellige typer af opgaver og hurtigt kan bevæge dig fra en opgave til en anden¨
- Kan arbejde i teams og selvstændigt
Derfor skal du vælge os:
Bliv studentermedhjælper hos os og lær en masse om:
- At arbejde i en politisk styret organisation
- Borgerinddragelse og politikudvikling i praksis
- Offentlig forvaltning, kommunal økonomi og politiske processer
- Kvalitativ og kvantitativ metode
- Analyse og formidling
- Generel sekretariatsbetjening
- Udviklingsarbejde
Generelt vil erfaring som studentermedhjælper i Forvaltningssekretariatet være et rigtig godt udgangspunkt for din videre erhvervskarriere, når du har færdiggjort din kandidatuddannelse. I jobbet vil du blive udfordret fagligt med gode udviklingsmuligheder, hvor du vil få mulighed for at omsætte din uddannelsesmæssige kompetencer i praksis.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.¨
Vi tilrettelægger arbejdstiden- og perioden, så det passer til kravene fra din uddannelsesinstitution.
Ugentligt timetal: 12
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. april 2025 til 30. juni 2028.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til AC-fuldmægtig Marianne Bjerg Hansen på 21 59 71 27
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 16. marts 2025
Vi forventer, at samtalerne finder sted i uge 17.
Om os
Forvaltningssekretariatet:
Forvaltningssekretariatet er bindeleddet mellem de organisatoriske enheder i Borgerservice og Biblioteker. Vi er en enhed på 10 medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde – fra kontoruddannet til sociologi og statskundskab. Der refereres til sekretariatschefen for Forvaltningssekretariatet.
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Forvaltningssekretariatet for BOB
Ansøgningsfrist: 16 March 2025
Placering: Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: