Psykologer til PPR - Ung Mors
Morsø Kommune
Vil du være en del af et godt arbejdsfællesskab med høj faglighed?
Vi søger 2 psykologer til PPR ved Ung Mors i Morsø Kommune. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. maj 2025. Den ene stilling er et barselsvikariat og den anden en fastansættelse. Hvis du er interesseret i en deltidsstilling, hører vi også gerne fra dig.
Afdelingen og jobbet
PPR er en del af Ung Mors. Ung Mors er en ny organisation forankret under Center for Børn og Unge bestående af Morsø Ungdomsskole, Ungeindsatsen og PPR. Ung Mors er en støttefunktion, en indsatsformidler og ramme for en række tilbud, som skal forløse de potentialer, børn og unge mennesker på Mors har.
Du bliver derfor en del af et stort tværfagligt arbejdsfællesskab. Gennem tværfaglige samarbejder, tror vi på den bedste løsning af vores kerneopgave: ”Vi samarbejder om trivsel og udvikling for alle børn og unge på Mors”. Udover det tværfaglige arbejdsfællesskab, som er udgangspunktet for dit arbejdsfelt, tilbydes du samtidigt et monofagligt fællesskab, hvor faglig udvikling vægtes højt.
Vi ønsker at arbejde konsultativt og forebyggende med iværksættelse af indsatser, der giver børn og unge de bedste muligheder for udvikling og trivsel. Vi har fokus rettet på stærke børne- og ungefællesskaber, så alle børn og unge oplever at høre til et fællesskab. Det tror vi på bedst sker, når man samarbejder tæt og tværprofessionelt.
Som PPR-psykolog i Morsø Kommune er jobbet alsidigt og indebærer opgaver som f.eks. deltagelse i konsultativt team, rådgivning/vejledning om specialpædagogik og fællesskabende udviklings- og læringsmiljøer, udarbejdelse af undersøgelser, pædagogiske psykologiske vurderinger, henvisninger til psykiatrien og lettilgængelig behandling.
Forventninger til dig:
- Du er uddannet cand.psych.
- Det er en fordel, hvis du har PPR-erfaring
- Du kan samarbejde med skoler, dagtilbud og ikke mindst med børn, unge og forældre
- Du er interesseret i at arbejde med udgangspunkt i et konsultativt mindset, hvor du kan se en værdi i tværfaglighed
- Du har kørekort og egen bil til rådighed
Dette kan vi tilbyde dig:
- En lille kommune, der åbner muligheder for øget indflydelse og kortere kommandoveje
- Et stærkt kollegialt og socialt fællesskab med dygtige og dedikerede kollegaer, både erfarne og yngre medarbejdere
- Du bliver en del af et miljø med mange fagligheder.
- Et børne- og ungeområde, der glæder sig til samarbejdet samt mulighed for tæt samarbejde med decentrale ledere
- En arbejdsplads, hvor der er plads til gode idéer og initiativer
- Supervisionsmuligheder (hvis du er nyuddannet tilbydes du supervision med henblik på autorisation)
- Fokus på faglig udvikling
- En arbejdsplads i udvikling, hvor der er mange bolde i luften – nogen er grebet, andre har vi endnu i luften
- Oplæring med tid til indføring i vores forskellige arbejdsgange og metoder
Andet:
Vi arbejder i KMD Nova
Du skal kunne fremvise straffe- og børneattest
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Ny Løn
Praktiske oplysninger:
Har dette har din interesse, og kan du relatere til ovenstående, opfordrer vi dig til at søge stillingen. Du kan læse mere om tilgangen til arbejdet med børn og unge på Mors her: www.mosaik.mors.dk
For yderligere spørgsmål kan der rettes henvendelse til leder af Ung Mors Helle Pontoppidan på tlf. 2041 6556 eller [email protected]
Ansøgningsfrist: 14. marts 2025
Jobstart: 1. maj 2025
Afdeling: PPR
Ansøgningsfrist: 14 March 2025
Placering: Jernbanevej, 7, 7900, Nykøbing Mors, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: