New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til ledelses- og kompetenceudvikling i Organisation og HR | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Studentermedhjælper til ledelses- og kompetenceudvikling i Organisation og HR
Vil du arbejde i en politisk styret organisation? Er du struktureret og systematisk i din opgaveløsning? Og er du interesseret i børne- og ungeområdet?
Så er et job som studentermedhjælper i Organisation og HR måske lige noget for dig.

Om os
Ledelse og Kompetencer er et team med ca. 12 medarbejdere i Organisation og HR i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi understøtter og driver ledelses- og kompetenceudvikling for lærere, pædagoger, ledere og administrationen.

Til at understøtte disse opgaver søger vi nu en dygtig og ansvarsbevidst studentermedhjælper. Vi ser studentermedhjælperne som en meget vigtig ressource, og du kan forvente at blive en aktiv og værdsat del af vores daglige arbejde og sociale fællesskab. Vi bestræber os på at skabe en arbejdsplads, hvor du får ansvar, kan bringe dine faglige kompetencer fra studiet i spil, og får feedback og sparring fra dine kollegaer og leder.

Dine arbejdsopgaver vil variere og kan blandt andet være at:

  • administrere og koordinere kompetenceudviklingsforløb, uddannelser og praktikker
  • vejlede vores brugere både skriftligt og mundtligt
  • lave mødeforberedelse
  • løse administrative opgaver, fx booke møder og bestille forplejning
  • registrere og formidle data om kompetenceudviklingsindsatser
  • puljeudmelde midler til dagtilbud og skoler
  • understøtte teamets forskellige ad hoc-opgaver

Det er et krav, at du er studieaktiv for at blive ansat som studentermedhjælper i Organisation og HR. Det er en fordel, hvis du har viden om ledelses- og kompetenceudvikling fra dit studie eller tidligere jobs.

Derudover forventer vi, at du

  • har interesse for og gerne indsigt i børne- og ungeområdet
  • er grundig, systematisk og struktureret
  • er fleksibel og har et veludviklet servicegen
  • har gode IT-kundskaber, herunder særligt Outlook, Excel, Word og PowerPoint
  • har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • trives med at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre på tværs af fagligheder
  • er i gang med en relevant akademisk uddannelse med mindst 1,5 år tilbage

Om Ledelse og Kompetencer
Vores ledelses- og kompetenceudviklingstiltag tager afsæt i Børne- og Ungdomsforvaltningens politiske og strategiske mål og på dagtilbud og skolers lokale behov for læring. For os er kompetenceudvikling noget, der skal gøre en forskel i praksis, og derfor er vores forløb og uddannelser tilrettelagt helt tæt på praksis – dér hvor byens børn og unge er.

I vores team står vi på meget viden om læring. Gennem udvikling af læringsforløb, faglig sparring og administrativ understøttelse bidrager vi til, at byens dagtilbud, skoler og fritidstilbud kan løfte deres faglighed lokalt.

Det gør vi blandt andet gennem

  • Dagtilbudsledelsesuddannelsen – en praksisnær ledelsesuddannelse, som alle kommunale dagtilbudsledere er en del af
  • Strategisk Skoleledelse København – en praksisnær uddannelse og ledelsestilgang for byens skoleledere, der er baseret på data fra den enkelte skole
  • meritlærer- og meritpædagoguddannelserne – en mulighed for, at ufaglærte medarbejdere kan opkvalificere sig, imens de arbejder
  • kompetencepakker – digitale læringsforløb for en bred medarbejdergruppe, der tager udgangspunkt i de lokale læringsbehov

Ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Gyldenløvesgade 15, 1600 København V.
Ansættelsen finder sted i henhold til gældende aftaler om studerendes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde.
Det er en forudsætning, at du er studieaktiv.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen.
Arbejdstiden er i dagtimerne og kan i en vis udstrækning tilrettelægges fleksibelt, så arbejdet tager hensyn til dit studie.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Marie Louise Nannestad Bang på 40 24 18 10.

Søg via linket senest fredag den 21. marts 2025
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag d. 26. marts 2025.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 March 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2758612//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT