Praktikant til Det Nationale Ungeprogram i Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke
Brænder du for at arbejde med unge fra marginaliserede boligområder og støtte dem i at organisere sig i stærke fællesskaber? Og har du mod på at være med, når de sejeste ungeråd og ungefællesskaber skaber lokale aktiviteter, råber op og kræver forandringer? Så er det dig vi mangler!
Som praktikant i det nationale ungeprogram skal du være med til at koordinere vores indsatser i Brønshøj-Husum, Nørrebro og Vollsmose. Her støtter vi unge i at organisere sig i stærke fællesskaber, så de sammen kan skabe forandring og bedre vilkår for sig selv og andre unge. Projektarbejdet er forankret i stærke partnerskaber med blandt andet boligsociale helhedsplaner, lokale ungdomsklubber, skoler mm.
Som praktikant vil du understøtte ungefællesskaberne og facilitere ungeaktiviteter i et eller flere af de nævnte områder. Du får ansvar for at udvikle workshops og undervisningsforløb, der skaber demokratiske handlerum, hvor unge kan drømme, skabe forandring og igangsætte aktiviteter – af unge, for unge. Vi arbejder med temaer som ulighed, antidiskrimination, politisk empowerment og mangfoldige fællesskaber, der gør unge til lokale aktører og medskabere.
I efteråret 2025 kommer vi til at arbejde intensivt med kommunalvalget – vi vil engagere unge i demokratiet, arrangere ungedrevne valgevents og udvikle undervisnings- og kompetenceforløb, der styrker deres demokratiske handlekraft. Det er derfor et plus, hvis du interesserer dig for demokratisk deltagelse, valgkampagner eller formidling af demokrati til unge.
Bliv del af et engageret og motiveret team
Du kommer til at indgå i teamet det nationale ungeprogram, hvor du vil få faglige input via kollegial sparring, faglige dage og udviklingsaktiviteter. Teamet består af 7 medarbejdere – herunder en teamleder, en projektleder, tre koordinatorer samt to studentermedhjælpere.
Hos os bliver du en del af et dynamisk og engageret team, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer læring højt – som praktikant får du en vejleder, der løbende giver faglig sparring, taler med dig om trivsel og hjælper med at sætte og nå dine læringsmål. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på projekter, men du står aldrig alene – vi løfter i fællesskab.
Som praktikant forventer vi, at du:
- Du brænder for arbejdet med unge, og at unge får en stemme og indflydelse på eget liv.
- Du har mod på at undervise og/eller facilitere processer med unge.
- Du er god til at skabe relationer og er klar på at møde unge med nysgerrighed og åbenhed. En stor del af vores arbejde er de uformelle relationer med de unge, hvor man eksempelvis snakker om livets små og store dilemmaer.
- Du eventuelt har faglig viden inden for demokratisk deltagelse, lokaldemokrati, anti-diskrimination eller unges udfordringer og muligheder i marginaliserede områder.
- Du bliver motiveret af at arbejde med frivillige
- Du løbende varetager administrative opgaver og støtter op om intern koordinering af opgaver.
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx sociologi, pædagogik, antropologi, uddannelsesvidenskab eller lign.)
Vi tilbyder dig :
- En ulønnet praktikstilling på ca. 30 timer ugentligt (vi aftaler nærmere og afstemmer med studieregler)
- Fem måneders ansættelse fra medio august til medio januar (med mulighed for fleksibilitet)
- Gensidigt fleksibel arbejdstid. Da vi arbejder med unge og frivillige, forventer vi, at du er fleksibel ift., at arbejde i aften og weekendtimerne. Til gengæld er vi også fleksible for at du kan tage fag ved siden af og fridage.
I Mellemfolkeligt Samvirke tror vi på mangfoldighed og lige muligheder for alle. Vi opfordrer derfor alle - uanset køn, kultur, etnisk, religiøs og politisk baggrund - til at søge denne stilling, da vi vægter en mangfoldig medarbejdersammensætning.
Ansøgninger
For yderligere oplysninger, kontakt Aisha Law på [email protected].
Ansøgningsfrist er d. 23/3 – samtaler forventes at blive afholdt i slutningen af uge 13
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: