New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Metodestærke praktikanter til efteråret 2025

Als Research



Hvordan kan voldsramte kvinder hjælpe hinanden gennem peer-2-peer fællesskaber?
Hvilke effekter har forskellige sociale indsatser for deres målgrupper – og hvordan måler vi det?
Kan frivillige være en afgørende faktor for at bygge bro til fællesskaber for socialt udsatte?

Det er nogle af de spørgsmål, vi hos Als Research har arbejdet med den seneste tid. Nu søger vi praktikanter til efteråret 2025, som har mod på at indgå i et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med faglig dybde.

Et praktikforløb hos Als Research er for universitetsstuderende, som har lyst til at sætte deres akademiske kompetencer i spil på arbejdsmarkedet. Som praktikant hos os vil du få en bred vifte af opgaver, som matcher dine kompetencer. Opgaverne spænder over alt fra tilbudsskrivning på nye projekter, over dataindsamling og databearbejdning til aflevering af afsluttende projektrapporter og andre formidlingsprodukter. Vores praktikanter arbejder med både metodiske og analytiske projektopgaver, og praktikopholdet giver dig derfor et indblik i, hvordan et fremtidigt arbejdsliv kan se ud.

Als Research er en forsknings- og analysevirksomhed med speciale inden for det sociale område herunder vidensfelterne integration, ligestilling, uddannelse og beskæftigelse samt børn og unge. Vi samarbejder med en lang række organisationer, instanser og aktører og laver forskningsbaserede undersøgelser, evalueringer, rådgivning, kurser og kampagner. Vi er en mindre arbejdsplads med plads til faglig og personlig forskellighed, og hvor det sociale fællesskab vægtes højt. Vores arbejdsfællesskab er derfor også præget af åbenhed, humor og tæt samarbejde.

Vi søger dygtige studerende, der:

  • Er i gang med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk videregående uddannelse som f.eks. Sociologi, Statskundskab, Antropologi eller Psykologi. Det kan også være, du læser noget helt femte; vi hører rigtig gerne, hvordan det, du har lært, kan bruges hos os.
  • Er initiativrige og udadvendte og kan arbejde selvstændigt med at løse forskellige typer af opgaver.
  • Er skarpe formidlere, som kan skrive og formidle tydeligt og præcist og har sans for forskellige formidlingsformater og -målgrupper.
  • Er stærke inden for kvantitativt og/eller kvalitativt analysearbejde. Erfaring med konkrete analyseværktøjer som R, STATA eller NVIVO er en fordel, men ikke et krav.

Praktisk:

  • Praktikopholdet er i udgangspunktet  37 timer om ugen. Følger du sideløbende fag kan vi evt. imødekomme en kortere arbejdsuge. Praktikopholdet starter den 18. august 2025 og afsluttes ultimo januar 2026.
  • Du modtager som praktikant 2.500 kr. om måneden. Du har også ret til 10 dages ferie, der placeres efter aftale.
  • Send din ansøgning, CV og karakterbevis i en samlet PDF til [email protected]
  • Ansøgningsfristen er d. 20. marts 2025

Hvis du har spørgsmål angående praktikopholdet, kan du kontakte vores praktikansvarlige konsulent, Ida, på [email protected].

Læs mere om Als Research på www.alsresearch.dk og på Instagram og Linkedin.

Vi glæder os til at høre fra dig!



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 March 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Als Research

Main office: Ny Vestergade 1, 2. sal., 1471 København K

Vi er en forsknings- og rådgivningsvirksomhed med speciale inden for børn og unge, integration, ligestilling, udsatte, friluftsliv og uddannelse.

Workplace has right now 6 employees with higher educational background. In last periode they hired 1 candidates and 4 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2766545//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT