Studentermedhjælper til ESG-teamet – Nørresundby (in Danish)
Wrist Ship Supply A/S
Er du interesseret i at arbejde med Environmental, Social and Governance? Trives du med en varieret arbejdsdag, hvor der hele tiden sker noget nyt? Så er du måske den studentermedhjælper vi står og mangler i vores ESG-team.
Hos Wrist søger vi en engageret og struktureret studentermedhjælper, der vil bidrage til vores ESG-indsats. Som en del af vores ESG-team vil du få mulighed for at arbejde med interessenter over hele verden og tage del i spændende udfordringer, hvor du virkelig kan gøre en forskel.
Bliv en del af vores ESG-team i Nørresundby
Som studentermedhjælper i vores ESG-team vil du få en bred indsigt i ESG-området og mulighed for at opbygge viden omkring arbejdet med bæredygtighed og ansvarlig forretningspraksis. Du vil støtte teamet i at drive vores ESG-indsats, og lære hvordan vi arbejder med interessenter globalt. Dine opgaver kan blandt andet inkludere at:
- Overvåge ESG-tendenser og hjælpe med at holde os opdateret på ændringer i lovgivning
- Deltage i udvikling og implementering af ESG-initiativer for at sikre compliance
- Assistere med projektstyring og opsøge relevante interessenter for at indhente nødvendig information
- Udarbejde præsentationsmateriale og opdatere kommunikationsmateriale
- Bidrage til forskellige projekter på tværs af vores afdelinger
- Udvikling af, og opfølgning på, ESG-relevante KPI’er.
Lidt om den rette kandidat
Du er i gang med en videregående uddannelse og har en passion for bæredygtighed og ansvarlig forretningspraksis. Du ønsker at udvide din viden om ESG, og få indblik i, hvordan disse principper anvendes globalt.
Du er nysgerrig, proaktiv og ivrig efter at lære nyt. Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret, er ansvarsbevidst og har modet til at træffe beslutninger undervejs i dine opgaver.
Vi forventer desuden, at du:
- Har interesse indenfor ESG-området og interesserer dig samtidig for nye lovgivninger
- Er åben overfor at opgaverne kan ændre sig løbende – vi innoverer undervejs
- Er udadvendt og opsøgende i forhold til både kolleger og opgaver
- Er fortrolig med Microsoft Office-pakken, herunder Excel og PowerPoint
- Behersker dansk og engelsk flydende både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder fleksible arbejdstimer, som kan tilpasses efter behov og variere alt efter din studiebelastning. Du vil blive en del af et godt kollegaskab og få adgang til flere personalegoder, herunder en sund kantine, frugtordning, take away, fitnessfaciliteter samt fællesaktiviteter som padel, badminton og andre arrangementer. Wrist er sponsor for flere sportsklubber og tilbyder et begrænset antal billetter til hjemmekampe.
Vil du være en del af Wrist?
Send dit CV og din ansøgning, markeret ’Studentermedhjælper til ESG teamet’, til [email protected] senest den 31. marts 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores ESG Compliance Manager, Mads Gaardsted Kibsgaard på +45 61827161.
Vi læser ansøgningerne efterhånden som vi modtager dem, og indkalder derfor til samtaler løbende.
Stillingen tiltrædes den 1. Juni 2025 eller efter aftale. Arbejdstiden er op til 25 timer om ugen, afhængigt af hvordan vi aftaler at tilrettelægge det og af hensynet til dit studieforløb.
Vi glæder os til at få dig med i teamet!
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: