Studiejob: E-Learning & Visual Content Specialist
Cand
Er du passioneret omkring visuel formidling? Er du kreativ, nytænkende og samtidig procesorienteret? Så har vi det perfekte studiejob til dig, hvor du kan være med til at gøre en reel forskel!
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
I dette spændende studiejob bliver du en del af en større dansk virksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde med E-Learning og visuel formidling. Du vil få til opgave at filme videoer, som visuelt skal illustrere arbejdsmiljø og sikkerhed. Dette betyder, at du vil få rig mulighed for at komme rundt i alle grene af virksomheden og køre ud på virksomhedens forskellige afdelinger for at optage videoer.
Eksempler på arbejdsopgaver:
- Filme spændende og fangende videoer samt redigere dem, så de fanger målgruppen
- Visuelt formilde virksomhedens processer inden for sikkerhed og arbejdsmiljø
- Bidrage med nytænkning og kreativt i forhold til nuværende processer
- Være med til at forbedre virksomhedens nuværende Learning Management System
Virksomheden
Virksomhedens er nordens førende leverandør af kvalitetsprodukter og 1. klasses service inden for hydrauliske og beslægtede lasthåndteringsprodukter til transport- og entreprenør-branchen. Virksomheden består af 350 ansatte, hvoraf lidt over 100 af dem holder til på hovedkontoret i Støvring. Her finder du også administrationen og ledelsen. Kontormiljøet er meget åbent og imødekommende, og ellers kan du forvente dig en uformel tone og højt humør.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: