Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland i Aalborg Kommune søger studentermedhjælper
Aalborg Kommune
Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland i Aalborg Kommune søger studentermedhjælper
Del jobopslag ved at kopiere linket
Vi søger en studentermedhjælper til at hjælpe med basal IT-support samt til at bidrage til kommunikationsopgaver 8 timer pr. uge pr. 1. maj 2025.
Du læser måske en kommunikationsuddannelse, en samfundsfaglig uddannelse eller en IT-uddannelse. Din faglige baggrund er ikke afgørende. Vi forestiller os, at du er kandidatstuderende eller minimum halvvejs igennem din bacheloruddannelse.
Vi søger en studentermedhjælper, der:
- Er serviceminded
- Er struktureret
- Har gode, basale IT-kompetencer
- Har kompetencer og interesse for kommunikationsopgaver på fx sociale medier
Du behøver ikke have en IT-faglig baggrund, men det er vigtigt, at du kan hjælpe dine kollegaer med opgaver som opsætning af PC og med at fejlfinde og løse mindre, tekniske udfordringer. Du skal have mod på at løse praktiske opgaver som at bestille, udskifte og holde overblik over IT-udstyr.
Samtidig leder vi efter dig, der også har lyst til at prøve kræfter med kommunikationsopgaver. Afhængigt af din faglige baggrund og kompetencer kan det f.eks. være at hjælpe med at udarbejde opslag til sociale medier eller indhold til vores hjemmeside. Måske er du skarp til grafisk design og fængende tekster, eller måske brænder du for at byde ind med dine kommunikationsstrategiske overvejelser.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med godt kollegaskab. Du vil i høj grad selv kunne tilrettelægge dine arbejdstimer med mulighed for at tage hensyn til eksamensperioder.
Arbejdsstedets adresse
Borgmester Jørgensens Vej 2b, 9000 Aalborg Kommune.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Louise Valbak på tlf. 24 65 92 14 eller udviklingskoordinator Louise Kristensen på tlf. 23 20 01 45.
Ansøgningsfristen er den 2. april 2025, og vi forventer at holde ansættelsessamtalerden 8. april 2025.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge straffeattest og indhentes referencer
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
- Vores organisation
- Vision for Job og Velfærd
- Personalepolitik
- Ledelsespolitik
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
02.04.2025
Kontaktperson
Louise Valbak Aardestrup
Stillingskategori
Elever og studiejob
Arbejdstid
Deltid under 21 timer
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: