New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Bliv kommunikationspraktikant i Tænketanken Mandag Morgen - Tænketanken Mandag Morgen

Mandag Morgen



Bliv kommunikationspraktikant i Tænketanken Mandag Morgen
Er du nysgerrig, engageret og brænder du for at skabe samfundsmæssige forandringer gennem viden, formidling og dagsordensættende events? Så søg en praktikstilling i Tænketanken Mandag Morgen til efterårssemesteret 2025.
Tænketanken Mandag Morgen er en bredt anerkendt og politisk uafhængig tænketank, der skaber viden, mødesteder og løsninger for mennesker og samfund. Vi sætter samfundets store spørgsmål på dagsordenen og bringer mennesker sammen for at debattere ny viden og inspirere til nye løsninger – inden for bl.a. tech, demokrati, bæredygtighed, sundhed og børn og unge-området.

Vi søger tre praktikanter. To med fokus på analyse og én med fokus på kommunikation. Er du mere interesseret i analyse? Så klik her.

Det vil du arbejde med som kommunikationspraktikant
Som en del af videns- og mediehuset Altinget/Mandag Morgen vægter vi stærk og vedkommende formidling højt. Som praktikant vil du få mulighed for at arbejde med:

  • Skriftlig kommunikation: Du vil få mulighed for selv at finde og skrive gode historier, om de projekter og partnerskaber vi driver.
  • Lyd og video: Måske er du allerede hjemmevant bag et kamera eller mikrofon, eller måske drømmer du om at blive det? Du vil få mulighed for at lære at filme, klippe og tilrettelægge lyd- og video-indhold til vores forskellige kanaler.
  • Sociale medier: På sociale medier er LinkedIn vores primære kanal, og du vil få mulighed for selv at skrive og udvikle indhold, der fænger vores målgruppe.
  • Events: Vi holder mange events, som du vil få mulighed for at deltage i at planlægge og afholde, med deltagelse af politiske beslutningstagere, topledere, eksperter mv. Det gør vi bl.a. på Christiansborg, på scenen i vores egen gård og på Folkemødet.

Hvem er du?
Vi søger studerende, der ønsker at udvikle sig – fagligt såvel som personligt. Derudover leder vi efter studerende, som:

  • Er ansvarsfulde i opgaveløsningen, er nysgerrige på deres fag og på arbejdet i en tænketank.
  • Trives i et miljø, hvor der er og skal være plads til alle.
  • Trives i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man både arbejder selvstændigt og i teams.
  • Derudover er det en fordel, hvis du er engageret i samfundet og er interesseret i politik.

Hvad kan vi tilbyde?
Som praktikant bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt fællesskab, hvor du vil indgå som en ligeværdig bidragsyder. Vi bestræber os på at matche din faglige motivation med de projekter, vi arbejder på, så du får størst muligt udbytte af dit praktikophold hos os. Desuden tilbyder vi:

  • Sparring og faglig udvikling i samarbejde med erfarne kollegaer. Som praktikant får du tilknyttet en “buddy” og en talentholdskoordinator, som vil have din faglige og personlige udvikling for øje under praktikforløbet.
  • Deltagelse i vores Talenthold, et socialt og fagligt fællesskab for praktikanter og studentermedhjælpere.
  • En række sociale og faglige aktiviteter – fra fælles morgenmad og bogklub til faglig dag og spontane sociale eftermiddagsarrangementer.

Som udtryk for påskønnelse af det arbejde, der udføres, vil du modtage en erkendtlighed på kr. 3.608 om måneden ved siden af SU.

Kort om Tænketanken Mandag Morgen som arbejdsplads
Vi er en ung, engageret og uformel arbejdsplads præget af et stærkt fællesskab og en høj faglighed. Vi er løsningsorienterede, og vi er ikke flere end at alle, ledere såvel som praktikanter, må hjælpes ad med stort og småt. Foruden koncernens faste sommerfest og julefrokost, afvikler vi i afdelingen løbende sociale- og faglige arrangementer. Herunder fælles morgenmad hver anden fredag, bogklub, spontane eftermiddagsarrangementer, fælles faglige dage, faglige oplæg og meget mere. Vi holder til på Ny Kongensgade 10, tæt på Christiansborg i hjertet af indre København, sammen med vores søstervirksomhed Altinget.

Sådan søger du
Send din ansøgning og dit CV senest 26 marts, og angiv om du søger som analyse-, kommunikationspraktikant eller om du er interesseret i begge. Vi afholder samtaler i uge 14. Det er dit ansvar at afklare, at praktikforløbet stemmer overens med de gældende regler på dit studie.

Ansøgning sendes til talentholdskoordinator Gertrud Blinkenberg på [email protected].

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Mandag Morgen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 March 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Mandag Morgen

Main office: Ny Kongensgade 10, 1472 København K

Mandag Morgen er en unik kombination af mediehus og tænketank. Vi hjælper beslutningstagere med at forstå de udfordringer, vores samfund står over for, og med at udvikle nye løsninger.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2767803//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT