New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Leder til at indgå i ledelsesfællesskab i Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET

Aarhus Kommune



Stillingsbeskrivelse
Unik mulighed for at blive del af et spændende ledelsesfællesskab i Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET

Gennem de sidste år er opgaveporteføljen stødt vokset i Folkesundhed Aarhus’ afdeling i FrydenlundHUSET, og derfor er der nu brug for ekstra ledelseskræfter.

Vi søger en engageret og sundhedsfaglig leder til at indgå i en sideordnet duetledelse af Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET. Med dette ledelsesformat ser vi alle indsatserne i afdelingen som en samlet enhed, hvor ledelsen skal skabe bæredygtige løsninger og synergier – både økonomisk, organisatorisk og arbejdsmiljømæssigt.

Som en del af duetledelsen vil du:

  • Samarbejde tæt med din lederkollega om den daglige drift, udvikling og strategiske retning
  • Sikre et stærkt fagligt og organisatorisk fundament, hvor beslutninger træffes i fællesskab med medarbejderne
  • Understøtte en fleksibel og dynamisk ledelsesstruktur, der skaber værdi for medarbejdere og organisationen.

Vi tror på, at denne tilgang styrker både sammenhængskraften og den samlede ledelseskraft i afdelingen.

Hvis du har lyst til at være en del af et nytænkende og samarbejdsorienteret ledelseskoncept, så glæder vi os til at høre fra dig!

Din primære opgave bliver drift af den samlede afdeling, som består af flere åbne sundhedstilbud, strukturel sundhedsfremme på ungdomsuddannelser, foreningsudvikling i Boligsociale områder mm. Du kan læse mere om afdelingen på: https://folkesundhed.aarhus.dk/om-os/frydenlundhuset.

Et lille administrativt team understøtter og koordinerer de indkomne opgaver og henviste borgere.

Duetlederteamet beslutter i fællesskab fordelingen af både opgaver og indsatser mellem parterne, med udgangspunkt i begges kompetencer.

I afdelingen er der 63 dedikerede medarbejdere. De fleste er sundhedsmedarbejdere med forskellige sundhedsfaglige baggrunde. Derudover er der administrative medarbejdere, en kommunikationsmedarbejder, fleksjobbere og studentermedhjælpere. Medarbejderne arbejder i teams på tværs af indsatser, lokaliteter og sektorer. Vi arbejder med fokus på teamledelse, hvor der er tillid til at medarbejderne i de forskellige indsatser løser opgaverne bedst muligt via deres faglighed. Din rolle som leder er at understøtte dem gennem sparring, samarbejde og de rette rammer.

Vi lægger desuden vægt på at følge borgerne godt på vej efter endt forløb i Folkesundhed Aarhus, og har fokus på differentierede forløb med henblik på at give lige muligheder for at borgerne guides og støttes i deres sundhedsforløb. Vi fokuserer på brobygning og efterbyggelse - i et tæt samarbejde med patientforeninger, foreninger og civilsamfund.

Du vil, sammen med din duetleder, indgå i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam i Sundhed og Forebyggelse i distrikt Midt. Dvs. ledere af andre folkesundhedsafdelinger, DemensHjørnet, Folkestedet, samt Sundhedsenheder og Folkehusene i Distrikt Midt.

Som leder i Folkesundhed Aarhus arbejder du aktivt med at implementere Sundhed og Omsorgs strategi – de fem ledetråde – på en måde, så det gør en forskel for både borgerne og medarbejderne

Du skal søge stillingen som leder hos os fordi:
I Folkesundhed Aarhus arbejder vi for at afhjælpe de største sundhedsudfordringer i Aarhus og for at mindske den sociale ulighed i sundhed. Vi er med til at understøtte, at Aarhus skal være en by, hvor alle borgerne trives, er sunde og hvor fællesskaber er for alle.

Folkesundhed Aarhus’ afdeling i FrydenlundHUSET er et fagligt spændende arbejdssted med mange forskellige faggrupper beliggende i den tidligere Frydenlundskole. Huset er i dag omdannet til et levende og dynamisk samlingspunkt i lokalområdet, hvor sundhed, børneliv og idræt mødes under ét tag. Her finder du en bred vifte af tilbud og aktører, der arbejder for at styrke trivsel, udvikling og fællesskab for både børn og voksne.

Folkesundhed Aarhus er en del af en magistratsafdeling der arbejder med sundhed på tværs af forvaltningsområder og sektorer. Du bliver en del af en tværfaglig afdeling, hvor vi sætter kerneopgaven i centrum og vægter det kollegiale samarbejde og fællesskab højt. Læs mere om afdelingen her: FrydenlundHUSET

Vi søger en leder, der fristes af ovenstående – og som tør sætte sig selv i spil og være med til at udvikle duetledelsen.

Kandidatens profil:

  • har en sundhedsfaglig profil, gerne erfaring med sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.
  • gerne ledererfaring, suppleret med en lederuddannelse
  • har god organisationsforståelse og har blik for helheder og sammenhængskraft
  • har erfaring med at samarbejde med civilsamfund, foreningslivet og frivillige
  • har øje for drift og styrer i samarbejde med nuværende leder ressourcer og økonomi med sikker hånd
  • reflekterer over egen praksis og skaber refleksion hos medarbejdere og kolleger
  • arbejder aktivt på at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk – både for dine medarbejdere og dig selv
  • praktiserer nærvær, kan skabe gode relationer og følgeskab
  • kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe de svære beslutninger, når dette er nødvendigt
  • bevarer overblikket i en travl hverdag og er skarp på hvad der kræver beslutning og hvad der kræver proces
  • evner at række hånden ud til andre, når de har brug for det og kan selv bede om hjælp, når det er nødvendigt

Om stillingen
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juni 2025

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter Overenskomsten for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion m.v. eller Overenskomsten for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet m.v., samt den forhåndsaftale Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, har indgået med DSR-lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA-Århus.

Lønnen udgør årligt pt. kr. 593.761 inkl. Pension hvis du har en faglig baggrund som sygeplejerske, klinisk diætist eller fysioterapeut.

Endelig lønfastsættelse sker efter aftale med den aftaleberettigede faglige organisation på baggrund af ansøgerens kvalifikationer

Vil du vide mere så kontakt Sundhedsfremme og Forebyggelseschef Tina Porsmose på 5157 6275 eller Katja Gaard Jønsson, leder af Folkesundhed Aarhus, FrydenlundHUSET 41857828

Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler:

    • samtale 3. april 2025
    • samtale 10. april 2025
    • I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemelding den 8. april 2025
    I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.

    Om os:
    Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

    Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)

    Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

    Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

    Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.

    Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

    Afdeling: Folkesundhed Aarhus FrydenlundHUSET

    Ansøgningsfrist: 27 March 2025

    Placering: Høgevej 27K, 8210, Aarhus V, Danmark

    This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

    view full ad at Aarhus Kommune



    save
    save deadline
    print
    mail me
    Application deadline 27 March 2025
    Geographic location

    Applicant interest

    How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



    Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

    Apply
    View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
    Get latest jobs before others


    Aarhus Kommune

    Main office: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

    Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

    We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
    We perodically offer student internships

    More info for this company

    Talent demand All current jobs


    https://studerendeonline.dk/en/job/2769150//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
    HPT