Ingeniørstuderende praktikant til Silkeborg Forsyning
Silkeborg Forsyning A/S
Er du klar til at gøre en forskel for miljøet og få praktisk erfaring i en innovativ og bæredygtig branche?Vil du have mulighed for at udvikle dig som ingeniørpraktikant i en af Danmarks forsyningsselskaber, der arbejder målrettet med anlægsprojekter, planlægning af nye og eksisterende spildevandsområder, miljøbeskyttelse og bæredygtighed? Så er du måske vores næste ingeniørstuderende.
I Silkeborg Forsyning bliver du en del af afdelingen ”Klima og Kloakering” med 16 dygtige kolleger, der sammen sikrer kloakering af vores ca. 90.000 kunder i Silkeborg Kommune. Bæredygtige anlægsprojekter er nøgleordet, og du får lejlighed til at gøre en forskel, primært indenfor byggemodnings- og renoveringsområdet på afløbssystemet. Sammen varetager vi både store og små spildevandsprojekter samt driftsopgaver indenfor afløbssystemet. Arbejdet rummer alt fra planlægning til udførelse.
Du kommer til at arbejde med:
- Projektering af en mindre byggemodning eller separat kloakering af et afgrænset område. Hvor du afhængig af projektet kan få mulighed for at deltage i hele processen fra dispositionsplanlægning til detailprojektering til udbud og tilsyn.
- Dimensionering og beregninger af kloaksystemet og regnvandsbassiner i Scalgo. Opsætning af tekniske tegninger i tegneprogrammet MicoStation og Dandasgraf.
- Deltagelse i interne og eksterne møder, hvor du får indblik alt fra i planlægning af nye og eksisterende spildevandsområder, samarbejde med kommunen, samarbejde med borgere og andre samarbejdspartnere. Du vil få mulighed for at deltage i byggemøder og tilsyn, hvor du kan følge processen og udfordringerne i et anlægsprojekt.
Hvem er du?
Du er med til at koordinere og gennemføre både store og små anlægsprojekter i fællesskab med mange interessenter. En praktisk tilgang kombineret med faglig, teoretisk viden vil være omdrejningspunktet for jobbet.
Vi håber at du kan se dig selv i disse kvalifikationer:
- Grundlæggende teknisk viden: For at kunne håndtere jobbet er det vigtig at du har den grundlæggende viden inden for afløbsteknik, og forståelse for opgaverne som en spildevandsforsyning arbejder med. Det er en fordel hvis du tidligere har arbejdet med Mike programmer eller tegneprogrammer, men ikke et krav.
- Kreativitet og analytisk tænkning: Mange af opgaverne kræver at man har evne til at tænke kreativt og løsningsorienteret, i samspil med en teknisk viden om afløbssystemer og hydraulik.
- Skriftlig og mundtlig kommunikation: Vi forventer at du kan kommunikere klart og effektivt både skriftligt og mundtligt. Dette inkluderer evnen til at dokumentere arbejde, rapportere resultater og samarbejde med kolleger.
Vi tilbyder
Du vil under praktikperioden blive tilknyttet en eller flere medarbejdere, som arbejder sammen med dig på dine projekter. Vi kan derfor tilbyde dig en fantastisk mulighed for at få en række værdifulde erfaringer og muligheder, der kan styrke både din faglige og personlige udvikling.
Du bliver en del af en virksomhed, der arbejder med kritisk infrastruktur, da vi arbejder med drikkevand, spildevand, varme samt genbrug og affald, og derfor spiller vi også en central rolle i den grønne omstilling.
Vi har mange tværgående projekter og finder løsninger på de udfordringer, vi står overfor. Samtidig bliver du en del af team med godt sammenhold, højt engagement, godt humør og altid plads til sparring, grin og gode snakke.
Hen over året arrangeres en række sociale sammenkomster for medarbejderne. Vi mødes blandt andet til motionsløb, teaterture, virksomhedsbesøg, fester og andre aktiviteter varierende fra år til år
Er du interesseret?
Vi glæder os til at modtage en kort motiveret ansøgning og CV hurtigst mulig, ved at trykke "ANSØG" herunder. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion.
Forventet opstart snarest muligt. Vi holder samtaler løbende, og tillader os at lukke stillingsopslaget når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til praktikpladsen er du velkommen til at kontakte:
Christine Lichon på telefonnr. 30 50 63 89 eller mail cli@silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Hvem er Silkeborg Forsyning?
I Silkeborg Forsyning er vi omkring 200 kompetente og engagerede kolleger, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer komfortabel, stabil og konkurrencedygtig fjernvarme og rent og velsmagende drikkevand til mange tusinde kunder i Silkeborg Kommune.
Vi står også for den miljøbevidste håndtering af affald og spildevand i hele Silkeborg Kommune. Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen. Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.
www.silkeborgforsyning.dk
Afdeling: Silkeborg Spildevand A/S
Ansøgningsfrist: 30 April 2025
Placering: A. C. Illums Vej, 8600, Silkeborg, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: