New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

DGI Storkøbenhavn søger en studiepraktikant til at arbejde med maritim foreningsudvikling

DGI - landskontor



Team Aktiv Udeliv søger en studerende, som kan understøtte udviklingen af fremtidens maritime idrætsfællesskaber omkring havnene i hovedstadsområdet.
Praktikperioden er 1. september 2025 til 31. januar 2026.

Om praktikstillingen
Som praktikant i DGI Storkøbenhavn vil du få en dybdegående indsigt i udvikling og implementering af idrætsbaserede tiltag, der styrker mulighederne for at indgå i idrættens fællesskaber. Du vil være involveret i projektarbejde, herunder idegenerering, analyse og research, og du vil teste ideerne gennem workshops med frivillige.
Med udgangspunkt i lokale foreninger som f.eks. sejl-, ro- eller kajakklubber og i tæt samarbejde med vores blå foreningskonsulent i DGI Storkøbenhavn vil du bidrage til udviklingen af det blå foreningsliv ved havet. Dette indebærer foreningsudvikling, samarbejde med eksterne aktører omkring havnene samt kommunikation på området.

Dine arbejdsopgaver består af at udvikle og teste konkrete indsatser. Du er med til at inddrage eksterne samarbejdspartnere, foreninger og instruktører i indsatser for at skabe trivselsfremmende idrætsmiljøer. Du vil også arbejde med kommunikation af indsatserne, så beslutningstagere og potentielle samarbejdspartnere kan lade sig inspirere og engagere af de progressive indsatser, vi igangsætter.

Som en del af praktikken får du erfaringer med;

  • Projektledelse
  • Foreningsudvikling
  • Netværksfremmende indsatser
  • Aktivitets og kursusudvikling på det blå og grønne foreningsområde.
  • Kommunikation (PRarbejde, SoMe, artikler)
  • Understøtte aktiviteter inden for havkajak, kano, SUP, sejlads, roning mv.
  • Projektudvikling og fundraising

Ud over ovenstående vil dine arbejdsopgaver typisk gå på tværs af DGI Storkøbenhavns organisation, og bl.a. handle om at skabe opbakning, synergi og videndeling med andre kollegaer og teams.

Som praktikant vil du i det daglige arbejde tæt sammen med teamets projektledere og medvirke på møder, workshops og i mødet med eksterne samarbejdspartnere og idrætsforeninger. Kendskab til maritim foreningsidræt, idrætsdeltagelse og aktive fællesskaber, særlige målgrupper og foreningsliv vil være en fordel.

Med i praktikstillingen hører adgang til frokostordning, PC og arbejdstelefon. Praktikstillingen er ulønnet og timetallet er som udgangspunkt 37 timer pr. uge.
En vis fleksibilitet med henblik på arbejdstid må forventes i forbindelse med arbejdet med foreningslivet.

Du vil få et stort medansvar på en arbejdsplads, der er præget af engagerede medarbejdere, der arbejder for en god sag.

Teamstrukturen og kollegerne
Du vil indgå i Team Aktivt Udeliv, som arbejder med udvikling af de blå og de grønne idrætter og de store muligheder, der er i at bruge udelivet som afsæt for aktive fællesskaber i naturen. Teamet har mange års erfaringer med foreningsudvikling og uddannelse inden for outdoor-området. I teamet finder du stærke fagligheder inden for opbygning af grønne og blå støttepunkter og facilitetsudvikling, der skaber grundlaget for fællesskaber og foreninger.
Teamet har et særligt fokus på at skabe foreningstilbud for børn og unge i naturen, især for børn og unge, så flere bliver en del af aktive fællesskaber i naturen. Derudover bidrager du til indsatser med afsæt i vores øvrige blå og grønne støttepunkter hvor vi afvikler forskellige aktiviteter for både naturuvante deltagere og for foreningsfrivillige fra outdoorforeninger.

Om dig
Vi leder efter en studerende med viden om eller interesse for temaer inden for maritimt friluftsliv, byudvikling, foreningsliv og idræt for børn og unge.
Du er i gang med din uddannelse og har helt sikkert fokus et eller flere af følgende områder: kommunikation, eventudvikling, innovation, Idræt og mennesker, byplanlægning eller lignende. Du er vild med din sport og meget gerne engageret i foreningsarbejde. Du kan få ting til at ske omkring dig og ønsker at styrke din erfaring med at udvikle og implementere idrætsindsatser. Du arbejder målrettet og inddragende - og har interesse i at lære mere om, hvordan man laver projektudvikling fra de indledende tanker til prototype; naturligvis med løbende faglig sparring fra dine kollegaer i teamet.
Du ønsker at få konkret erfaring med at få udviklingsorienterede idrætsindsatser til at blive realiseret, samtidig med at du får kendskab til de vigtige aktører i hovedstaden.
Du har interesse i at tage et stort medansvar på en arbejdsplads, der er præget af engagerede medarbejdere, en god sag for foreningsidrætten samt en uformel omgangstone med godt humør og højt til loftet.

Om DGI Storkøbenhavn
DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus. Som foreningsidrættens udviklingshus brænder vi for at skabe stærke, lokale idrætsfællesskaber. Vi samarbejder med alle typer af idrætsforeninger om bl.a. rekruttering af frivillige, facilitetsbehov, aktivitetsudvik-ling, foreningsdannelse, social inklusion, markedsføring, skolesamarbejder og eventafvikling.
Vi dækker 11 kommuner og repræsenterer over 625 idrætsforeninger med i alt 276.000 medlemmer. Vores mission er at styrke idrætsforeningerne i en by, der konstant udvikler sig.
Vi er ca. 60 ansatte og har hovedkontor i Vesterbrogade 6D tæt på Københavns Hovedbanegård.

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din skriftlige ansøgning seneste d. 18. maj via den elektronisk ansøgningsformular. Der afholdes samtaler løbende med udvalgte kandidater dog senest i uge 22. Tidspunktet aftales direkte med ansøgeren. Opslaget vil blive fjernet, når der er fundet en praktikant.

Spørgsmål og mere information
Læs mere om at være praktikant hos os på vores hjemmeside ”Praktikant i DGI Storkøbenhavn”. Spørgsmål kan stilles til vores Blå Foreningskonsulent i team Aktivt Udeliv Ingeborg Stenbæk Madsen på ingeborg.stenbaek.madsen@dgi.dk eller på m. 23 34 90 02.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DGI - landskontor



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DGI - landskontor

Main office: Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2772835//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT