New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

2 praktikanter med flair for data, procesoptimering og forretningsudvikling

Combine



Vi leder efter to praktikanter til efteråret 2025 til vores team af konsulenter, der arbejder med master data, procesoptimering og forretningsudvikling.

Hvem er du?
Vi leder efter kandidatstuderende, der har mod på at afprøve konsulentrollen. Vi håber, at du har interesse for data og strategiske forretningsperspektiver, og at du tidligere på dit studie har beskæftiget dig med procesoptimering og strategiske, kommercielle perspektiver.

Praktikpladserne matcher dig, som har lyst til at beskæftige dig med et eller begge af disse områder:

1. Procesoptimering og operations management
Her tager du aktiv del i procesanalyser og bidrager til omsætte indsigterne til strategiske løsningsforslag, der skaber mærkbar værdi for vores kunders forretning, fx

  • Kortlægning af rutiner og arbejdsprocesser ("as is") og analyse af workflows med henblik på optimering og automatisering ("to be").
  • Kortlægning af arbejdsprocesser og udarbejdelse af anbefalinger til, hvordan disse kan automatiseres, fx ved hjælp af RPA-teknologi.

2. Udforskning af nye digitale forretningspotentialer
Her dykker du ned i de nyeste teknologier inden for AI, RPA og work management, og du hjælper med at omsætte teknologierne til forretningspotentialer, fx

  • Udforskning af AI og forskellige RPA- og automatiseringsværktøjer med henblik på at skabe ny strategisk værdi i kerneforretningens processer
  • Udarbejdelse af mindre RPA'er til proof-of-concept, test, implementering og forankring

For begge praktikpladsers vedkommende forstiller vi os, at du fx kommer med en uddannelsesmæssig baggrund inden for operations management, interaktive digitale medier, IT-ledelse, informationsvidenskab, teknologibaseret forretningsudvikling eller teknoantropologi – men vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har en anden relevant baggrund.

Hvem er vi?
Combine er topledelsens datarådgiver. Vi er et Master Data-konsulenthus, som hjælper virksomheder i fremstilling og handel med at udvikle digitale strukturer, der skaber sammenhæng mellem strategi, systemer og data.

I data- og analyseteamet, hvor praktikpladserne er forankret, arbejder vi med forretningsanalyse, procesoptimering og data som fundament for udvikling af virksomheders kerneforretning. I teamet arbejder vi dels med undersøgelse af forretning, marked og kunder, dels med stamdata og systemarkitektur.

Omdrejningspunktet for arbejdet i de to områder er analyse. Vi indhenter, strukturerer og analyserer indsigt og data, som vi oversætter til nye forståelser og konkrete anbefalinger til digitale initiativer. Det kan fx være i form af en datastrategi, som matcher værdikædens krav, en arkitektur, der sikrer udveksling og distribution af relevant data eller en platform, der kan styrke en markedsposition.

Om praktikopholdet
Som praktikant i data- og analyseteamet indgår du på lige fod med resten af teamet i kundesamarbejder, projekter og det faglige miljø på kontoret. Dine kollegaer i teamet vil fungere som mentorer for dig under hele forløbet.

I løbet af praktikforløbet kan du eksempelvis komme til at bidrage til:

  • Planlægning og facilitering af sessioner hos vores kunder
  • Kortlægning og analyse
  • Procesoptimering og løsningsdesign
  • Sparring omkring oplæg, proces og anbefalinger
  • Udforskning og kvalificering af nye teknologier.

Vi kan i stor udstrækning skræddersy praktikforløbet, så det passer dig og dit interessefelt.

Vi tilbyder dig:

  • Mulighed for at udvikle din faglighed og omsætte teori til praksis
  • Mulighed for at arbejde med data og nye teknologier i en forretningskontekst
  • Mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med vores team af erfarne konsulenter og arbejde med forskellige typer af kunder
  • En omskiftelig arbejdsdag med mulighed for at arbejde med flere sideløbende projekter samtidigt
  • Gode sociale rammer, flotte kontorforhold på havnefronten og en god frokostordning

Sådan ansøger du
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og cv til mailen job@combine.dk.
Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du meget velkommen til at kontakte Emil Bonnerup på eb@combine.dk

Kontaktperson
Emil Bonnerup
eb@combine.dk

Lokation
Vestre Havnepromenade 5, 9000 Aalborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Combine



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
NewTech & AI
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Combine

Main office: Langagervej 6, 9220 Aalborg Ø

Combine er et digitalt bureau med en 360°-tilgang til digitale løsninger. Bureauet udgøres af 130 specialister i digital kommunikation og marketing fordelt på tre afdelinger i Aalborg, Skanderborg og København.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2783229//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT