New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Vagtholdsleder til Bevogtningstjenesten ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup

Forsvaret



Brænder du for teamledelse og tager du sikkerhed seriøst? Vil du være med til at forme kulturen i en sprit ny enhed med store ambitioner? Så er jobbet som vagtholdsleder ved Danmarks Jordbaserede Luftforsvar den rette for dig.

Om os
Bevogtningstjenesten er Flyvestation Skalstrups First-Line-of-Defence. Vi passer på, så vores kollegaer kan arbejde i tryghed. Bevogtningstjenesten består af en række selvstændige vagthold der 24/7 beskytter Flyvestationen, samt dens aktiviteter og operationer, og derfor er indsat skarpt hver dag. Derudover er tilknyttet uddannelsesbefalingsmænd, som hjælper med at opretholde et højt fagligt niveau hos bevogtningssoldaterne. Enheden er nyoprettet og der foregår derfor et stort udviklingsarbejde med at fastsætte enhedens kapaciteter indenfor Military Working Dog, Counter UAS, Bevæbning, Struktur, Planlægning mm.

Om stillingen
Du vil som vagtholdsleder blive ansvarlig for et team af bevogtningsassistenter, som du bliver indsat sammen med på vagt. Du vil være ansvarlig for at lægge et program for vagtens gennemførelse, instruere og vejlede personalet i deres opgaveløsning, bidrage til uddannelsen og kompetenceudviklingen af dit hold, og selv indgå som en del dagens vagtstyrke. Ud over det operative og ledelsesmæssige virke, så vil du være ansvarlig for mindre men vigtige administrative opgaver, så som udfærdigelsen af døgnrapporten, vagtoverdragelsen, våbenoptælling mm.

Du vil som vagtholdsleder følge dit vagtholds vagtplan. Det inkluderer både dagvagter og nattevagter, også i weekender og på helligdage, som er planlagt i god tid. Derudover er der indlagt uddannelsesdage, hvor dine og dit personales kompetencer udvikles og udfordres. En uddannelsesdag kan f.eks. indeholde nærkamp, indtrængning i bygning, skydebane og case-arbejde. Forvent ca. 2/3 vagttjeneste og 1/3 uddannelsesdage, fordelt på 3½ arbejdsdag om ugen.

Vi tilbyder:

Et interessant og alsidigt job med store faglige og personlige udfordringer, samt mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor vi lægger vægt på godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, blandt andet gennem en uformel og åben omgangstone. Bevogtningstjeneste er i stor fokus efter det forøgede behov for nationalt forsvar, og vi tilbyder derfor en arbejdsplads, der har luft under vingerne, og er i en positiv udvikling. Samtidigt tilbyder stillingen en stor grad af frihed under ansvar, hvor du har stor mulighed for at have indflydelse på din egen arbejdsdag.

Om dig
Vi forventer, at du med dit gode humør er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer til dine kollegaer og vores kunder. Du har en fleksibel indgangsvinkel til din opgaveløsning og planlægningen af din arbejdsdag. Du er fagligt engageret, og sætter en ære i, at dine arbejdsopgaver udføres korrekt og til tiden. Du kan optræde myndigt og bestemt, men samtidig høfligt og venligt. Vigtigst af alt forventer vi, at du er initiativrig og selvstændigt opsøger opgaver.

Det er en fordel hvis du har erfaring med håndtering af alarmsystemer på brugerniveau, da en central del af arbejdet vil være dispatching af reaktionsstyrker til verificerede alarmer.

De vigtigste kvalifikationer er:

Sergent eller egnet til at gennemføre sergentuddannelsen.

At du er udadvendt og er servicemindet.

At du har gåpåmod, samt engagerer dig i opgaveløsningen.

At du er fleksibel og indstillet på at have en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver.

At du selvstændigt opsøger og løser opgaver, der falder inden for dit ansvarsområde.

At du kan sikkerhedsgodkendes til HEM.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Skalstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major H. Sørensen på mail [email protected] eller på telefon 72 85 76 28, eller oversergent T. Dalgaard på mail [email protected] eller på telefon 72 85 76 39.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. december 2025 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om ADW
Den sikkerhedspolitiske situation har betydet, at man opbygger Forsvarets kampkraft. I den forbindelse har man oprettet Air Defence Wing, som er en ny operativ enhed i Flyvevåbnet, der bliver rammen for et nyt jordbaseret luftforsvar. I de kommende år skal der ansættes, anskaffes og uddannes i et meget højt tempo.

Air Defence Wing er placeret på Flyvestation Skalstrup, lige uden for Roskilde, som også vil være din faste arbejdsplads.

Fakta

Application due
05-12-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Position category
Position type
Workplace
Østsjælland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (05 December 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2927724//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT