Studiejob hos SOS Børnebyerne med fokus på børn- og ungeengagement
SOS Børnebyerne
Studiejob med fokus på børn- og ungeengagement
Få praktisk erfaring med kommunikation og børne- og ungeengagement i et dynamisk arbejdsmiljø med høje ambitioner, samtidig med du gør en forskel for børn og unge, der lever under særligt svære vilkår.
Om jobbet
I SOS Børnebyerne arbejder vi blandt meget andet med børne- og ungeengagement, som omfatter foredrag på landets folkeskoler, Omvendt Julekalender samt undervisningsmaterialer og forløb til folkeskolen og til efterskoler.
Du bliver en del af Kommunikationsafdelingen og skal arbejde tæt sammen med vores Senior Child and Youth Engagement Manager om blandt andet disse opgaver:
- koordinator på vores frivillige skoleforedragskorps,
- understøtte og udvikle vores store netværk af frivillige foredragsholdere,
- ansvarlig for nyhedsbreve til skoler og SoMe,
- arbejde med nuværende og nye undervisningstilbud til eksisterende og nye målgrupper fx gymnasier.
Du kommer til at arbejde sammen med kolleger på tværs af organisationen og med et engageret frivillignetværk.
Om dig
- Du initiativrig, pålidelig, struktureret og trives med at arbejde selvstændigt.
- Du har et godt overblik og er en god planlægger.
- Du har let ved at lære nyt, er god til at danne og indgå i relationer.
- Du er interesseret i at arbejde med elever og lærere gerne med erfaringer fra studiet.
- Det er en fordel, at du har en skolefaglig baggrund og viden, fx indenfor didaktik, undervisning, pædagogik eller lignende.
- Du har minimum et år tilbage af dit studie.
Om SOS Børnebyerne
SOS Børnebyerne arbejder for, at børn og unge, der lever under særligt svære vilkår, vokser op med trygge relationer, udvikler sig og trives. I Danmark arbejder vi med fundraising, formidling, fortalervirksomhed og programarbejde.
Vi tilbyder et job med mening i et anerkendende og uformelt arbejdsmiljø præget af dialog, samarbejde og godt kollegaskab. Vi har i alt ca. 15 studenter, som også har et godt fællesskab på tværs af afdelingerne.
Læs mere om os på www.sosbornebyerne.dk - eller find os på Facebook og Instagram.
Om stillingen
- Arbejdstid: 10 - 15 timer om ugen fleksibelt tilrettelagt i forhold til dit studie.
- Opstart: primo januar 2026 med oplæring i uge 2 og 3.
- Arbejdssted: SOS Børnebyerne, Amerikavej 15A, 1. sal, 1756 København V.
- Timelønnen er 149,99 kr. + pension og sundhedsforsikring ifølge vores overenskomst med blandt andet HK Service Hovedstaden.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Child and Youth Engagement Manager Charlotte Henriques på [email protected]
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 7. december via linket herunder. Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen - uanset køn og kønsidentitet, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, funktionsnedsættelse eller alder.
Send ansøgning
SOS Børnebyerne sikrer børn og unge omsorg og trygge, stabile relationer og fremmer, at deres rettigheder bliver overholdt. Vi er en af verdens største humanitære børneorganisationer og er til stede i 137 lande på fire kontinenter. I Danmark arbejder vi bl.a. med fundraising, fortalerarbejde og programarbejde.
Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på www.sosbørnebyerne.dk.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

