New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Bil-interesseret studentermedhjælper til BCE: Hjælp til at passe tjenestebiler

Aarhus Universitet (AU)



Er du på udkig efter et studiejob, og kunne du tænke dig at hjælpe med at holde BCE’s tjenestebiler godt kørende, så har vi en ledig stilling, som vi ønsker besat hurtigst muligt.

BCE (Institut for Bio- og Kemiteknologi) har en række tjenestebiler, som primært bruges af ansatte og studerende, som hver dag kører mellem Aarhus og AU Viborg. Vores dygtige studentermedhjælper, som hjælper os med den løbende koordinering og drift af bilerne, skal en tur til udlandet og studere, og derfor søger vi nu hans afløser.

Opgaver
Som studentermedhjælper har du en række faste opgaver med at passe bilerne:

  • Koordinering med mekaniker, hvis bilerne skal på værksted
  • Koordinering ift. skift mellem sommer- og vinterdæk
  • Opsyn med hvornår bilerne skal have serviceeftersyn
  • Opsyn med brændstofkort
  • Rengøring af bilerne, herunder vask og støvsugning
  • Lettere vedligeholdelse, herunder kontrol og efterfyldning af olie, væsker, skift af pærer mm.
  • Koordinering med brugerne af tjenestebiler, hvis de melder mindre skader ind osv.

Jobbet handler primært om at passe bilerne, men indimellem vil vi også bede om din hjælp til diverse arrangementer på instituttet, eksempelvis flytte lidt møbler, sætte poster standere op, mv.

Kvalifikationer og personlige egenskaber
For at lykkes i jobbet skal du være serviceminded, udadvendt og ansvarsbevidst. Du har blik for og mod på selv at skabe en god struktur omkring de faste opgaver. Du er samtidig god til at samarbejde med medarbejdere på institutterne om de forskellige opgaver.

Du skal have kørekort, kategori B (almindeligt kørekort).

Arbejdstid
Den gennemsnitlige arbejdstid er ca. 5-7 timer pr. uge. En del af timerne ligger på tidspunkter, hvor bilerne ikke anvendes af ansatte, dvs. sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet, hvor hensynet til dit studie altid vejer tungest, men hvor du også er indstillet på at træde til, når vi har behov for din hjælp.

Ansættelsessted
Arbejdet foregår primært på Hangøvej (Katrinebjerg). Af og til kan arrangementer finde sted på andre adresser i Aarhus, primært Universitetets bygninger.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger modtages gennem vores online rekrutteringssystem, Emply, senest mandag den 8. december 2025. Ansættelsen er med start den 15. januar 2026, eller snarest muligt herefter, med varighed til endt uddannelse.

Om instituttet
På Institut for Bio- og Kemiteknologi er levende systemer, organismers biologi, effektiv produktion og transformation af kemikalier, materialer og energi i fokus. Vi omsætter viden inden for blandt andet bioteknologi, fødevareteknologi, miljøteknologi, kemiteknologi, industriel bioteknologi, medicinsk bioteknologi og elektrokemisk ingeniørvirksomhed til nye teknologier og værdiskabende løsninger, som også kan bruges i erhvervslivet.

Du kan læse mere om instituttet her: https://bce.au.dk/

Spørgsmål?
Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatsleder på BCE, Kirstine Fuglsang på mail: [email protected] eller mobil: 93522724.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Bio- og Kemiteknologi, Inst. For/Dep. Biological and Chem. eng.

Ansøgningsfrist: 08 December 2025

Placering: Aarhus C Gustav Wieds Vej 10D

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (08 December 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Main office: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med højeste kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen. Nysgerrighed er vores drivkraft og har været det siden Aarhus Universitets grundlæggelse i 1928. Fra de studerende på læsesalen til forskerne ved arbejdsbordet, laboratoriet og klinikken: Alle er vi drevet af trangen til at søge i dybet, skabe i nuet og virke for samfundet.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2929942//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT