New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Vi søger en blindekonsulent med stærke IKT-kompetencer til Center for Specialundervisning for Voksne

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Undervisning

Ansøgningsfrist: 10.12.2025

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Ønsker du at gøre en forskel for voksne med stærkt nedsat syn eller blindhed?
Så har Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) jobbet til dig.

Vi søger en blindekonsulent med stærke IKT-kompetencer, der kan støtte blinde borgere i deres digitale kommunikation.

CSV arbejder med specialundervisning og hjælpemidler med det formål at forbedre borgernes handle- og kommunikationsmuligheder ved at afhjælpe eller begrænse de vanskeligheder, et nedsat syn medfører. Undervisningen foregår både som ene- og holdundervisning i CSV’s lokaler, i borgerens hjem og i samarbejde med pårørende eller relevante fagpersoner.

Dit arbejde vil primært være rettet mod voksne københavnere over 65 år, men vi modtager også yngre borgere fra andre kommuner, og du vil indimellem løse opgaver i vores børne-ungegruppe.

Dine opgaver på CSV

  • Afprøvning af synskompenserende IKT-hjælpemidler og eventuelt andre synskompenserende hjælpemidler med henblik på indstilling til bevilling efter serviceloven
  • Opsætning, tilpasning og instruktion i hjælpemidler, primært i relation til skrive- og læseaktiviteter
  • Undervisning i synskompenserende hjælpemidler, særligt på IKT-området, herunder brug af computer og smartphone til fx telefonopkald, internetsøgning, MobilePay, Digital Post m.m. – indsatsen ydes efter lov om specialundervisning for voksne
  • Rådgivning og vejledning af borgere, pårørende og personalegrupper
  • Holde dig opdateret på ny viden og praksis på området
  • Bidrage til det lokale og nationale samarbejde omkring borgere med blindhed og nedsat syn

En typisk arbejdsuge
Den borgerrettede indsats fylder ca. seks timer pr. uge. Dertil kommer ca. tre timer til forberedelse og efterbehandling. Alle væsentlige handlinger i en sag skal journaliseres i CSV’s journalsystem. Hvis du har en PA-ordning, kan CSV efter ønske bistå med opgaveløsning.

Derudover må du forvente transporttid i de sager, hvor indsatsen foregår ude, eller hvor borgerne ikke kan møde på CSV.

Du arbejder selvstændigt og tilrettelægger de fleste af dine borgerkontakter. Der vil være ca. 0,5-1 times koordinationsarbejde om ugen med støtte fra vores administrationsteam.

Du bliver en del af et stærkt synsfagligt team med mulighed for løbende sparring og faglig udvikling. Der er ca. 1-2 timers mødeaktivitet og faglig sparring om ugen.

Derudover tilbyder vi betalt frokostpause (29 minutter pr. arbejdsdag).

Vi forventer, at du arbejder to dage om ugen og ser gerne, at du møder ind mandag og torsdag, hvor vi ofte har fællesmøder. Timerne kan også fordeles over tre dage (fem timer pr. dag), hvis det passer bedre.

Hvem søger vi?

  • Du er blind eller stærkt svagsynet og har relevant, opdateret viden om – og erfaring med – synskompenserende IKT-hjælpemidler
  • Du har en sundhedsfaglig, lærerfaglig/pædagogisk eller IT-faglig uddannelse – uddannelse som synskonsulent med speciale i synskompenserende IKT-hjælpemidler er et stort plus
  • Du kan formidle viden og færdigheder, så modtageren let kan følge med – erfaring fra specialundervisningsområdet eller kendskab til undervisningsopgaver er en fordel
  • Du har viden om eller erfaring med én eller flere af målgrupperne
  • Du har et solidt teknisk fundament og erfaring med tekniske hjælpemidler på forskellige platforme – og du er ikke bange for teknisk problemløsning, også når løsningerne er nye for dig
  • Du synes, at nye hjælpemidler og ny teknologi er spændende, og du har let ved at sætte dig ind i både tekniske, praktiske og brugerorienterede funktioner

Vi søger en person, som er

  • Engageret, omsorgsfuld og pålidelig
  • Systematisk, tålmodig og pragmatisk
  • God til at arbejde selvstændigt
  • En hjælpsom og fleksibel kollega
  • Nysgerrig og motiveret for faglig sparring og udvikling – både i teamet på CSV og i det nationale netværk af synskonsulenter

Og vigtigst af alt: har du lyst til at udvikle dine kompetencer inden for rådgivning og vejledning af mennesker med nedsat syn og deres pårørende.

Vi tilbyder

  • Et arbejde, hvor borgerne er i centrum for indsatsen
  • Grundig oplæring i et omsorgsfuldt og støttende arbejdsmiljø
  • Gode vilkår, rammer og arbejdsredskaber, der gør det muligt at levere fagligt arbejde af høj kvalitet – og et fællesskab af dedikerede kolleger
  • Mulighed for at blive en del af et højt specialiseret team med stor indflydelse og gode udviklingsmuligheder
  • Et arbejdssted med høj trivsel og tilfredse borgere

Hvis du ikke allerede er uddannet synskonsulent, kan efteruddannelse tilbydes (PD-moduler på synskonsulentuddannelsen).

Om CSV
CSV har en samlet normering på ca. 45 lærerstillinger, som i samarbejde med ledelse og faggruppelærere udgør Københavns Kommunes pædagogiske tilbud til voksne med høre-, sprog- og talevanskeligheder, erhvervet hjerneskade eller synsvanskeligheder.

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter konsulentordningen under lærernes overenskomst.

Stillingen er på 15 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2026 – eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Marie Gonzalez på 82 56 10 70 eller 24 64 73 49.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest onsdag den 10. december 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. december 2025.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2933618//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT