New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Arkitektskolen Aarhus søger en studentermedhjælper til Ledelsessekretariatet og Studieadministrationen

Arkitektskolen Aarhus



Send ansøgning
Administrationen
Vil du arbejde med spørgeskemaundersøgelser, ledelse og strategi, mens du prøver dine evner fra studiet af i praksis? Så læs med her:

Vi tilbyder
Som studentermedhjælper vil du være forankret i Ledelsessekretariatet og Studieadministrationen. Ledelsessekretariatet har primært til opgave at understøtte skolens ledelse med en lang række forskelligartede opgaver af både strategisk, forvaltningsmæssig og praktisk karakter. Studieadministrationen beskæftiger sig med uddannelseskvalitet, og her vil du arbejde med databehandling og rapportskrivning, når skolens mange fagkurser skal evalueres.

Som studentermedhjælper på Arkitektskolen får du et studierelevant job, hvor du kan afprøve dine færdigheder fra studiet i praksis. Du beskæftiger dig med en bred pallet af forskelligartede opgaver, og du vil stifte bekendtskab med forvaltningen af en kunstnerisk uddannelsesinstitution. Jobbet består af både faste og løbende opgaver, så der er god mulighed for fleksibilitet, fx i eksamensperioder.

Eksempler på dine arbejdsopgaver

  • Opdatering, udsendelse og analyse af spørgeskemaundersøgelser blandt skolens studerende i form af undervisningsevalueringer og trivselsundersøgelser
  • Rapportskrivning på baggrund af ovennævnte
  • Researchopgaver og indsamling af oplysninger til mødemateriale, strategiarbejde mm.
  • Registrering af informationer og mødereferater på skolens hjemmeside, intranet og ph.d.-manager
  • Praktisk hjælp i forbindelse med ph.d.-forsvar, konferencer mv.
  • Diverse ad hoc-opgaver på tværs af administrationen

Om dig
Vi håber, at du:

  • Er studerende inden for det samfundsvidenskabelige område, fx Statskundskab, Samfundsfag, Uddannelsesvidenskab, Politik og Økonomi etc. og har gennemført din bachelors metodefag
  • Har stærke analytiske og skriftlige kompetencer
  • Har kendskab til både kvalitative og kvantitative metoder og kan se sammenhænge på tværs af data
  • Har systemforståelse og mod på at sætte dig ind i forskelligartede it-systemer
  • Har evner og interesse for formidling og visuelle præsentationer
  • Er vant til at arbejde selvstændigt
  • Er serviceminded og fleksibel

Ansættelsesvilkår
Din ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit udgøre 8 timer og vil i udgangspunktet ligge på en fast dag i ugen. Ansættelsen er en midlertidig ansættelse på et år med mulighed for forlængelse.

Forventet start i midten af januar 2026 med et kort introduktionsforløb med den nuværende studentermedhjælper, som I tilpasser efter din eksamensperiode.

Om Arkitektskolen
Arkitektskolen Aarhus er en kunstnerisk videregående uddannelsesinstitution med omkring 600 studerende og ca. 100 ansatte. I 2021 flyttede arkitektskolen ind i et helt nyt byggeri centralt beliggende på Godsbanearealerne. Skolens vision er ”Engaging through Architecture” med et stærkt fokus på skolens relation til det omgivende samfund og som aktiv i faglige og tværfaglige netværk lokalt, nationalt og globalt.

Er du interesseret?
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, senest den 15. december 2025.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Rebekka Sylvest [email protected] eller 89 36 01 44.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 7. januar 2026.

Vores vision
På Arkitektskolen Aarhus mener vi, at arkitektur skal påvirke verden og skabe bæredygtige rammer for de mennesker, der lever i den. Derfor uddanner vi arkitekter, der med nye ideer og relevante løsninger kan skabe værdi for fællesskabet i en foranderlig verden. En verden, der i stigende grad udfordrer os til at tænke kreativt for at eksistere, for at bo og for at trives.

Vi gør det ved at arbejde tæt sammen med andre faggrupper, ved at omfavne nye teknologier, ved at vove eksperimentet og ved konstant at tilegne os nye færdigheder.

Igennem vores kunstneriske tilgang finder vi nye veje. Gennem videnskabelige undersøgelser finder vi nye svar. Og gennem praktisk udførelse bliver vores teoretiske viden til faglig kunnen.

Vores ambition er at være en skandinavisk eliteinstitution for arkitekturudvikling. Vi vil uddanne de bedste arkitekter ved at optage de mest egnede – de mest talentfulde og motiverede studerende.

Vi tager ansvar for og engagerer os i det samfund, vi er en del af.

Engaging through Architecture

Læs mere om skolen på aarch.dk

Ansættelsesform
Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder

Arbejdstid
Deltid

Startdato
Medio januar 2026

Antal ledige stillinger
1

Beskæftigelsesgrad
Ca. 8 timer ugentligt

By
Aarhus

Region
Midtjylland

Land
Danmark

Referencenummer
2025/14

Kontakt

  • Rebekka Sylvest, 89360144

Publiceret
26.11.2025

Sidste ansøgningsdag
15.12.2025

Send ansøgning

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Arkitektskolen Aarhus



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Arkitektskolen Aarhus

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2934157//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT