New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Dygtige studentermedhjælpere til Analyse i Social- og Boligministeriet

Social- og boligministeriet



Dygtige studentermedhjælpere til Analyse i Social- og Boligministeriet
Kunne du tænke dig at være med til at skabe ny viden på socialområdet? Og har du lyst til at blive klogere på socialpolitik samt bringe dine analytiske kompetencer i spil i en politisk sammenhæng? Så har Social- og Boligministeriet den rette stilling for dig.

Stillingen
Vi søger 1-2 dygtige studenter til Analyse, der kan understøtte kontorets mange arbejdsopgaver, herunder arbejdet med registerbaserede analyser via Danmarks Statistiks forskerordning. Det omfatter blandt andet analyser til ministeriets hjemmeside og Socialpolitisk Redegørelse samt opgørelser i svar til Folketinget.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • at bidrage til analysearbejdet i kontoret, herunder at bistå med registeranalyser om målgrupper og indsatser på socialområdet via. Danmarks Statistiks forskerordning.
  • at opsætte figurer og tabeller i Excel.
  • at udarbejde Danmarkskort til kommunale opgørelser.
  • at hjælpe med diverse ad-hoc-opgaver, eksempelvis at bidrage til svar på spørgsmål fra Folketinget, journalister mv.

Om dig
Du har en faglig stærk profil og er studerende ved en relevant akademisk uddannelse (fx cand.polit./oecon., cand.scient.soc., cand.scient.pol.).

Vi lægger vægt på, at du har flair for tal, gode analytiske kompetencer og gerne erfaring med at anvende dem i praksis.

Det er desuden en fordel, hvis du:

  • har kendskab til SAS, R, STATA eller lignende statistikprogram.
  • tager ansvar, arbejder selvstændigt og sikrer fremdrift i dine opgaver.
  • har kendskab til registerbaserede analyser, gerne fra Danmarks Statistiks forskerordning.
  • har interesse for og gerne kendskab til socialområdet.

Kontoret
Analysekontoret er en del af afdelingen Økonomi, Analyse og Data. Vi står for en ambitiøs og strategisk udvikling af ministeriets analysearbejde, ved at tilvejebringe ny viden om målgrupper, indsatser, resultater og økonomi på det sociale område. Analysearbejdet foregår i tæt samarbejde med departementets øvrige fagkontorer og ministeriets underliggende styrelser, herunder Social- og Boligstyrelsen. Du finder eksempler på vores analyser her: https://sm.dk/publikationer

Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø, hvor ambitioner og høj kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med en uformel omgangstone, et godt socialt sammenhold og en selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne. Samtidig vægter vi medarbejdernes personlige og faglige udvikling højt. Som studentermedhjælper vil du altid kunne sparre med dine kolleger i kontoret.

Departementet
I Social- og Boligministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte og personer med handicap. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, familierets- og boligområdet. Heri indgår blandt andet ansvaret for rammerne for kommunernes indsatser over for børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har en psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som student efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Den ugentlige arbejdstid vil som udgangspunkt være 15 timer. Der kan dog være variation i arbejdstiden, ligesom fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder kan aftales. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale.

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Social- og Boligministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte souschef Peter Vendelboe på 41 85 11 89 for yderligere information.

Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest torsdag den 11. december 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 50 og 51.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 11. december 2025

Lokation: Social- og Boligministeriet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Social- og boligministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Social- og boligministeriet

Main office: Holmens Kanal 22, 1060 København K

Social- og Boligministeriet har det overordnede ressortansvar for socialområdet, familieretsområdet og boligområdet. Heri indgår bl.a. ansvaret for kommunernes indsatser over for børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for sager om skilsmisse, adoption og forældremyndighed.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2934626//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT