Marketing Student Assistant
Verisure A/S
Er du i gang med en visuel uddannelse og har lyst til at arbejde hands-on med design i en travl og kreativ marketingafdeling? Har du styr på Adobe-programmerne og sans for detaljen? Så er det måske dig, vi leder efter! Om rollen
Som Student Assistant i Verisures marketingteam bliver du en vigtig støtte i den daglige produktion af visuelt materiale. Du kommer til at arbejde med både digitale og trykte opgaver og bliver en del af et ambitiøst team med fokus på kvalitet og brandidentitet.
Dine arbejdsopgaver indeholder:
- Produktion og tilpasning af grafik til SoMe og web
- Billedredigering i Photoshop
- Layout og opsætning af dokumenter i InDesign og PowerPoint
- Udarbejdelse af infografikker og ikoner i Illustrator
- Udarbejde korte, kreative og fængende tekster til fx. vores organiske indhold på sociale medier og andre digitale kanaler.
Hvem er du?
- Er i gang med en uddannelse inden for grafisk design, visuel kommunikation el.lign.
- Har erfaring med Adobe-programmer – især Photoshop, Illustrator og InDesign
- Har styr på layout, farver, typografi og visuel konsistens
- Trives med opgaver uden faste rammer og kan konkretisere løsningen selv
- Kan lide at kommunikere kreativt og engagerende på skrift
Erfaring og/eller kompetencer inden for animation og videoredigering er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
- Fleksibelt studiejob med mulighed for min. én fast dag om ugen
- Varierede opgaver og indflydelse på egne projekter
- Et uformelt og professionelt team med god energi
- Base i Glostrup med kantine og adgang til fitnessrum
- Sociale arrangementer og mulighed for faglig udvikling
Om Verisure
Hos Verisure udfører vores medarbejdere noget fantastisk hver eneste dag. Ved at beskytte det, der betyder mest, ændrer vi livet til det bedre for vores kunder. Vi er den førende europæiske udbyder af professionelt overvågede sikkerhedsløsninger med 24/7 respons og service, og vi er til stede i 18 lande i Europa og Latinamerika. Vi integrerer produktudvikling, design, salg, installation og en 24/7 professionel overvågningsløsning. Vi har en dokumenteret historie, som går 35 år tilbage, og vi har gennem årene vist kontinuerlig vækst - også i Danmark. Siden 2017 har vi i Danmark vækstet eksplosivt, og vi har spændende planer om at fortsætte med at udvide, transformere og føre markedet ind i fremtiden.
Vi er Great Place to Work certificeret
I Verisure er vi stolte af at være anerkendt og certificeret som en 'Great Place to Work' arbejdsplads. Undersøgelsen viser, at vi i Verisure har en åben og inkluderende arbejdsplads, hvor der er plads til at være sig selv, og hvor sammenhold og følelsen af at gøre en forskel bliver anerkendt af vores medarbejdere
Vores succes afhænger af vores medarbejdere, og vi investerer i dem hver eneste dag. Hos Verisure bliver du en del af en førende virksomhed inden for branchen.
Vil du være en del af Verisure og være med til at gøre en forskel?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Recruitment Consultant, Jeffrey Baggers på [email protected].
Til ansøgningen må du meget gerne vedhæfte din portefølje med tidligere arbejde/projekter.
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og afholde interviews, så vi opfordrer dig til at søge stillingen i dag.
I Verisure er vores mission at tage ansvar for at beskytte det, der betyder mest, og tilbyde sikkerhed og tryghed for alle. Det tror vi på, at vi bedst gør, når vi har talentfulde medarbejdere der bidrager med forskellige baggrunde, kulturer og perspektiver. Vi forpligter os derfor til en kultur præget af diversitet og inklusion og opfordrer alle uanset baggrund, kultur, køn, alder og erfaring, til at ansøge om at blive en del af vores team. Vi er alle mennesker, som beskytter mennesker, og sammen står vi endnu stærkere om at tilbyde sikkerhed og tryghed til vores kunder.
Location: DK - Glostrup Headquarters
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

