New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

AAU Uddannelse og Studerende søger en studentermedhjælper

Aalborg Universitet (AAU)



AAU Uddannelse og Studerende søger en studentermedhjælper

Jobbeskrivelse
Kandidatoptag ved AAU Uddannelse og Studerende på Aalborg Universitet søger en studentermedhjælper til ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1. januar 2025.

Stillingsbeskrivelse
I Kandidatoptag er vores primære opgave at optage studerende på AAU’s kandidatuddannelser.

Som studentermedhjælper vil din primære opgave være at udføre administrative opgaver, herunder blandt andet behandling af ansøgninger, verificere engelsk tests og eksamens-beviser og håndtere opgaver vedr. non-EU-studerende (eksempelvis opholdstilladelser og betalinger), samt vejlede ansøgere via mail og telefon.

Du vil primært være tilknyttet Kandidatoptag, men der kan i perioder være opgaver til dig i andre afdelinger hos AAU Uddannelse og Studerende.

Din arbejdstid ligger primært på hverdage og vi forventer, at du som udgangspunkt kan arbejde 2 gange om ugen. I perioder op til eksempelvis ansøgningsfrister, spidsbelastnings-perioder, arrangementer og i nogle uger af sommerferien forventer vi, at du har mulighed for at arbejde flere gange om ugen. Den ugentlige arbejdstid vil derfor variere fra 4 til 30 timer men maksimum 8 timer i studieaktive perioder. Vi tager naturligvis hensyn til dit studie og eksamener.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du er:

  • god til at fordybe dig i sagsbehandling af en større mængde ansøgninger
  • grundig og systematisk når du løser opgaver
  • selvstændig, initiativrig og ansvarsbevidst
  • villig til at samarbejde
  • dygtig til mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk og engelsk
  • kan træde til og arbejde ekstra timer i travle perioder

Det er en forudsætning, at du er studerende på Aalborg Universitet.

Vi kan tilbyde

  • Et spændende job, hvor du bliver ansat i en politisk styret organisation og får alsidige kompetencer fx inden for offentlig forvaltning og sagsbehandling.
  • Grundig introduktion til opgaverne
  • Faglig sparring, hvor du løbende opbygger dine kompetencer
  • Engagerede og imødekommende kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø og et velfungerende team både fagligt og socialt

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Studiejournal
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.

Vi afholder samtaler onsdag d. 18. december 2025.

Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du vil blive indplaceret efter anciennitet. Ansættelsen er betinget af, at du indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse og er aktiv studerende.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Kontakter

Ansøgningsfrist
14-12-2025

Ref. nummer
2025/780

Afdeling
AAU Uddannelse og Studerende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Universitet (AAU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Universitet (AAU)

Main office: Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Workplace has right now 110 employees with higher educational background. In last periode they hired 105 candidates and 50 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2935002//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT