STUDENTERMEDHJÆLPER SØGES TIL ERC-FORSKNINGSPROJEKTET STANDBY
Aarhus Universitet (AU)
Institut for Statskundskab søger en studentermedhjælper, der kan assistere med især indsamling og administration af data på standby-projektet ledet af Lasse Lindekilde
Om projektet
Projektet handler om hvordan vi som almindelige borgere reagerer når vi er vidner til politisk motiveret had på sociale medier. Under hvilke omstændigheder reagerer vi med passivitet og hvornår siger vi fra? Projektet undersøger hvad som forklarer pro-sociale reaktioner, hvad konsekvenserne af sådanne reaktioner er på kort og lang sigte samt hvorvidt pro-sociale reaktioner kan fremmes via kampagner og/eller design af sociale medie platforme.
Projektet er finansieret af ERC – Det Europæiske Forskningsråd – og forløber over fem år. Projektet er ledet af professor Lasse Lindekilde. Yderligere information om projektet kan findes her: https://ps.au.dk/forskning/forskningsprojekter/standby/
Om opgaverne
Opgaverne er mangeartede og indeholder blandt andet:
- Hjælp til opsætning af spørgeskemaer
- Kvantitativ databehandling
- Administration af dataindsamling
- Organisering af forskningsworkshops/ konferencer m.m.
Opgaverne afvikles på gennemsnitligt 8 timer om ugen. Stillingen løber i første omgang i 12 måneder, men med mulighed for forlængelse.
Kvalifikationer
Opgavevaretagelsen kræver overblik, systematik og kreativitet. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og forholde dig kritisk til det materiale, du arbejder med. Erfaring med anvendelse af STATA/R og Qualtrics forudsættes.
Praktisk info
Ansøgningen på max én side skal sammen med CV og karakterudskrift uploades via ansøgningsknappen nederst på siden senest d. 15. december 2025.
Tiltrædelse er 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Arbejdsstedet er Institut for Statskundskab, Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C.
kontaktinfo
Spørgsmål angående ansøgning, stillingen eller projektet kan henstilles til Lasse Lindekilde, e-mail: [email protected]
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Line Greve Brunhøi, e-mail: [email protected]
Krav og vilkår
Du bliver som studentermedhjælper ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Skatteministeriet og HK/Stat.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Statskundskab, Inst. f./Department of Political Science
Ansøgningsfrist: 15 December 2025
Placering: Aarhus C Bartholins Allé 7
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

