Opslag hos Tandlægen.dk
Tandlægen.dk
Har du flair for brug af IT-platforme - og har du mod på at hjælpe andre med at bruge dem rigtigt?
Er du analytisk, struktureret og glad for orden?
Og trives du med at kommunikere venligt og opsøgende – gerne over telefonen?Så har vi jobbet til dig!
tandlægen.dk er en landsdækkende tandlægekæde i vækst. På hovedkontoret i Lyngby supporterer vi 43 klinikker og 850+ medarbejdere inden for bl.a. HR, marketing, drift og kommunikation.
Vi søger en studentermedhjælper til HR
Hos tandlægen.dk lægger vi stor vægt på at kunne identificere og kontakte potentielt gode kolleger, at give nye medarbejdere en god modtagelse og at passe godt på dem i den hverdag, der følger. Det kræver dialog, nærvær og ægte interesser for hinanden.
Som studentermedhjælper bliver en af dine opgaver netop at opsøge potentielle kandidater og afklare, om der er grundlag for en videre dialog. Dertil at følge op på vores rekrutterings- og onboardingprocesser, så vi vedvarende holder fokus på for den gode kandiat- og medarbejderoplevelse.
Dvs. vi har brug for dig, der kan:
- Følge op med klinikkerne omkring brugen af vores HR-portaler
- Skrive jobopslag, der faktisk bliver læst
- Desk research på klinikker i Danmark
- Spotte og kvalificere kandidater
- Tage de indledende telefoniske samtaler
- Sparre tæt med vores HR-partner
Om dig
- Du er i gang med en kandidatuddannelse
- Du er ikke bange for at tage kontakt – heller ikke til folk, du aldrig har mødt
- Du er struktureret, selvkørende og møder op i godt humør
- Du stiller spørgsmål, når noget ikke giver mening – og du venter ikke til i morgen
- Opsøgende telefonarbejde? Fint, hvis du har prøvet det. Men det er ikke et krav
Det får du hos os
Et fleksibelt studiejob på 15–20 timer om ugen, hvor du får generel indsigt i kædedrift, kommunikation og HR.
Du får en grundig onboarding, så du er klædt på, før du kaster dig ud i opgaverne.
Stemningen er i øvrigt afslappet, "hierarkiet er fladt" - hygge og arbejde går fint hånd i hånd hos os.
Vi holder til i Lyngby, tæt på Sorgenfri station og med gode parkeringsmuligheder.
Ansøgning
Send din ansøgning via Ansøg-knappen. Gerne snart – vi kigger løbende.
Spørgsmål? Ring til Charlotte på 31 72 32 34 inden den 19. december, hvor ferien banker på.
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 31. december 2025
Afdeling: Lottenborgvej 26 2800 Lyngby
Lokation: Region Hovedstaden
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

