Studentermedhjælper til sekretariatsopgaver
Brønderslev Kommune
Vi søger en engageret og struktureret studentermedhjælper til Sekretariatet i Brønderslev Kommune. Stillingen giver dig mulighed for at få praktisk erfaring med offentlig forvaltning og juridiske processer. Du vil få en central rolle i at understøtte arbejdet i Huslejenævnet og Beboerklagenævnet, men der vil også løbende være andre ad hoc opgaver.
Dine primære opgaver:
- Sekretariatsbetjening af Huslejenævnet og Beboerklagenævnet, herunder:
- Forberedelse af mødemateriale og indkaldelser
- Journalisering og opfølgning på sager
- Besvarelse og koordinering af aktindsigtsanmodninger i henhold til gældende lovgivning
- Lettere administrativt arbejde, herunder arkivering og korrespondance
- Ad hoc opgaver i samarbejde med jurister og sagsbehandlere
Vi forventer, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx jura eller samfundsvidenskab)
- Har interesse for offentlig ret og forvaltningsret
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Kan kommunikere klart og professionelt, både skriftligt og mundtligt
- Er fortrolig med IT og digitale systemer
Vi tilbyder:
- Et spændende studiejob med faglig relevans
- Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og mulighed for læring
- Rådhuset ligger 2 min. gang fra togstationen og det tager ca. 15 min med toget fra Aalborg
Løn og Ansættelsesvilkår
Ansættelsesforhold og aflønning vil ske efter overenskomst for administration og IT mv.
Arbejdstiden er ca. 10 timer pr. uge, som primært ligger mellem kl. 8.00-15.00 mandag – fredag eller efter nærmere aftale herom.
I perioder kan der være mulighed for flere timer, og i eksamensperioder kan der være mulighed for færre timer. Der vil på sigt være mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.
Studentereksamensbevis, karakterudskrift samt cv bedes vedlagt ansøgningen.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 11. december 2025 kl. 12.00. Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler den 15. december 2025.
Opstart er hurtigst muligt herefter.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Tina Juul på telefon 99 45 50 29.
Om Brønderslev Kommune
Vi er en kommunal arbejdsplads, der består af ca. 3.500 ansatte, og som dækker over byer og oplandet omkring Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund. Vores administrative ansatte arbejder som udgangspunkt på et af vores to rådhuse i henholdsvis Brønderslev og Dronninglund. Vores tilgang til opgaverne er bl.a. kendetegnet gennem vores værdier om at være nysgerrige, modige og fællesskabende.
Du kan se, hvordan Brønderslev Kommune er organiseret her: Organisationsdiagram.
Afdeling: Administrative Praktikanter
Ansøgningsfrist: 11 December 2025
Placering: Ny Rådhusplads, 1, 9700, Brønderslev, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

