New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Student til Red Barnet Aarhus

Red Barnet



Studentermedhjælper til understøttelse af Red Barnets arbejde i Aarhus

Mere end 2000 frivillige i Red Barnets 50 lokalforeninger gør hver dag en kæmpe forskel for børn og familier, der lever i udsatte positioner. Lokalforeningerne er 100 % drevet af frivillige kræfter, og er organiseret i bestyrelser, udvalg og sociale aktiviteter, der understøttes af vores sekretariat i København og Aarhus. Til vores kontor i Aahus søger vi en student, som det næste år skal have et særligt fokus på at understøtte vores lokalforening i Aahus. Lokalforeningen er inde i en flot udvikling. Man driver en række klubber, ferielejre og en genbrugsbutik. I det nye år skal lokalforeningen indgå i et spændende samarbejdsprojekt med Kvindehuset i Aarhus og Gaia Krisecenter. Her skal vi sammen skabe en klub med fokus på efterværn for kvinder og børn.

Som student skal du understøtte udviklingen af Red Barnet Aarhus og den nye klub ved at:
- Hjælpe den nye klub godt i gang og deltage efter behov - Sikre god onboarding af nye frivillig i samarbejde med Krisecenter Gaia - Understøtte en rammesætning af klubben – herunder have et tæt samarbejde med de frivillige klubledere og de ansvarlige i bestyrelsen - Understøtte lokalforeningens arbejde med at rekruttere og fastholde frivillige i samspil med HR-valget. - Sikre lokal synlighed i samarbejde med kommunikationsudvalg. - Være opsøgende i lokalforeningens øvrige aktiviteter og have blik for hvor du med fordel kan bidrage med støtte. - Deltage i bestyrelses og udvalgsmøder efter behov. Du vil blive en del af Team Frivilligkonsulenter, hvor vi arbejder med organisationsudvikling og understøttelse af vores lokalforeninger. Vores mål er at give de frivillige, de bedste forudsætninger, når de driver frivillige, sociale indsatser for børn i udsatte positioner. Som vores nye student, kan du se frem til at samarbejde med vores frivilligkonsulenter, projektkoordinator for klub og lejr, frivillige lokale bestyrelsesmedlemmer, administrationsfrivillige og aktivitetsledere. Du kan også se frem til et studiejob, hvor du med tiden vil få en høj grad af selvstændighed i løsningen af opgaver.

Som student hos os får du erfaring med:

  • Frivilligledelse og koordinering af frivillige teams
  • Understøttelse af frivilligdrevne aktiviteter og lokalt bestyrelsesarbejde
  • Udvikling og implementering af digital frivilligunderstøttelse
  • Planlægning og afvikling af kurser og netværksmøder for frivillige
  • Teambaseret arbejde med at skabe social forandring sammen med nogle af Danmarks mest dedikerede og kompetente medarbejdere og frivillige
  • Arbejdet i Danmarks største børnerettighedsorganisation

DIN FAGLIGE OG PERSONLIGE PROFIL:
Vi forestiller os, at du læser en relevant videregående uddannelse fx på bachelor- eller kandidatniveau. Derudover håber vi, at du:

  • Har erfaring med frivillighed, og at du måske selv har været frivillig
  • Er god til at formulere dig på skrift og mundtligt
  • Er ansvarsbevidst, imødekommende og god til at indgå i sociale sammenhænge
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt og i teams
  • Brænder for Red Barnets målgruppe og vil være med til at gøre en forskel
  • Har mulighed og lyst til at arbejde når de frivillige arbejder, hvilket ofte er om eftermiddagen og om aftenen.

HVAD TILBYDER RED BARNET?
Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret fællesskab i Red Barnets Nationale afdeling i sektionen Frivillige Fællesskaber. Vi er ca. 35 medarbejdere heriblandt frivilligkonsulenter, projektledere og projektmedarbejdere. Du vil få din faste gang på vores kontor i Aarhus centrum. Her vil du blive en del af et lille, men stærkt kontor. Du vil opleve et socialt og fokuseret arbejdsmiljø, hvor man brænder for sagen og er blandt de bedste på området. Vi er optagede af, at vi får leveret resultater for dem, vi arbejder for at hjælpe, men vi passer også på hinanden, og din trivsel og udvikling er vigtig for os.

REKRUTTERINGSPROCES
Ansøgningsfristen er d. 15. december 2025, med samtaler tirsdag den 6. januar 2026 i Aarhus.

VILKÅR
Red Barnet er en fleksibel arbejdsplads, og vi tager selvfølgelig hensyn til de travle perioder på dit studie. Opstart vil være den 20. januar 2026 med en ugentlig arbejdstid på 10 timer frem til 30. juni 2027. Evt. med mulighed for forlængelse.

SPØRGSMÅL?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Anne-Sofie Sevel på mail [email protected].

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 16. december 2025

Lokation: FO-byen, Aarhus

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Red Barnet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Red Barnet

Main office: Rosenørns Allé 12, 1634 København V

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2938980//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT