Studentermedhjælper til Kunderådgivning i Gouda
Gjensidige
Rek-id: 2693
Ansættelsestype: Deltid
Sted: København SV, DK, 2450
Afdeling: Gouda Nordisk Kundecenter
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.600 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Til dig, der vil gøre en forskel for rejsende
”Som kunderådgiver er du med til at skabe den tryghed, samtidig med at du får anvendt dine kommunikationsevner til at oversætte tung faglig forsikringssnak til forståelige løsninger for kunderne,” fortæller Goudas Nordiske Kundechef Emil Glahn.
Til dig, der elsker kundekontakt
På dit nye kontor i København bliver din arbejdsdag brugt på at rådgive danske kunder.
Dit mål er at finde frem til og sælge de helt rigtige forsikringsløsninger, og det gør du både over telefon og mail.
Til dig, der ønsker en karriere inden for rejse- eller forsikringsindustrien
Du bliver en del af vores Salgs- og Kunderådgivningsteam, som består af såvel fuldtidsrådgivere som studentermedhjælpere. Vi deler alle samme mission: at rådgive og sælge rejseforsikringer til kunder. Det giver os – og dig – god viden omkring rejseforsikringer og samtidig viden omkring, hvad der rører sig i rejseindustrien.
Til dig, der vil være en del af et fantastisk fællesskab
Vores hverdag er travl, og det er derfor vigtigt, at du er selvkørende og trives med, at opgaverne står i kø, og at det kan være nødvendigt at håndtere flere opgaver samtidigt.
Du kommer til at arbejde i en frisk og uformel kultur, blandt entusiastiske, positive og kompetente kolleger med et godt socialt sammenhold, fortæller Emil Glahn.
Til dig, der har den bedste servicestemme
Måske du er helt bidt af rejselivet, eller også går du bare op i at gøre en forskel for folk. Det vigtigste er, at du er selvstændig i dit arbejde, og at du går målrettet efter at sætte kunden i centrum.
Derudover ser vi, at du:
- taler og skriver problemfrit på dansk
- taler engelsk på et solidt niveau og kan begå dig på svensk og norsk
- er i gang med din bacheloruddannelse eller tilsvarende og gerne har 2 år eller mere tilbage af dit uddannelsesforløb. Det er et krav at man er studerende.
- kan arbejde cirka 15-20 timer om ugen i hverdagene inden for almindelige kontortider – kan du arbejde flere timer, er der rig mulighed for dette.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 20. december 2025, da vi løbende kalder til samtale. Du ansøger ved at trykke på ”Søg nu”-knappen herunder. Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Goudas Nordiske Kundechef Emil Glahn på +45 22 46 96 36.
Du kan også læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på https://www.gouda.dk/om-os/job-karriere.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

