Barselsvikariat – Pædagog til Vamdrup Skole, Afdeling Øst (0.–3. klasse)
Kolding Kommune
Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, trivsel og udvikling går hånd i hånd?
Vamdrup Skole, Afdeling Øst, søger en pædagog til et barselsvikariat på 34 timer om ugen med opstart 16. februar 2026. Stillingen er delt mellem SFO og skole i vores indskoling (0.–3. klasse).
Om Vamdrup Skole
På Vamdrup Skole arbejder vi i et dynamisk indskolingsmiljø, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger er en naturlig del af hverdagen. Vi ser dette tværfaglige samarbejde som en stor styrke i arbejdet med at danne og uddanne vores børn bedst muligt.
Vores pædagogiske fokus
- Co-teaching: En central del af vores inkluderende læringsmiljø. Her sikrer vi, at børnene både oplever sig som en del af fællesskabet og møder læringsrum, der er tilpasset deres behov.
- Karakterstyrker: I indskolingen arbejder vi med alle 24 karakterstyrker. Vi bruger styrkerne aktivt i både skole-hjem-samarbejdet og i hverdagens aktiviteter med børnene.
I SFO’en lægger vi vægt på:
- At børnene føler sig som en del af et trygt og inkluderende fællesskab
- At der er plads til fri leg, nysgerrighed og sociale eksperimenter
- At vi tilbyder mange forskellige aktiviteter, som børnene kan vælge til
Vi søger en pædagog, som:
- Brænder for arbejdet med børn i indskoling og SFO
- Er reflekterende og bevidst om sin pædagogiske praksis
- Er tydelig omkring egne værdier og kan formidle dem i hverdagen
- Har en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kolleger
- Er fleksibel, omstillingsparat og kan håndtere flere opgaver samtidig
- Er dygtig til at skabe relationer og er rummelig i mødet med forskellige børn og familier
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At indgå i den glidende overgang mellem dagtilbud og skole
- At være klassepædagog i en af vores indskolingsklasser
- At deltage i co-teaching og planlægningen af pædagogiske forløb
- At skabe trygge og udviklende rammer i SFO’ens hverdag
Vil du vide mere?
Hvis du er blevet inspireret og gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Karina Baagøe på 51 35 48 19
- Sonja Lauridsen på 23 64 23 13
Ansøgningsfristen er 02.01.2026 og vi afholder samtaler i uge 3.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 2. januar 2026
Afdeling: Herredsvej 45 6580 Vamdrup
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

