New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Pædagog til Søhuset i Aars - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Vil du være en vigtig voksen for børn og unge med særlige behov – og en del af et trygt, hjælpsomt og fagligt stærkt fællesskab?

Søhuset søger en pædagog til et barselvikariat, hvor du sammen med dine kolleger bidrager til at skabe stabile og trygge rammer for børn og unge med særlige behov.

Hvad skal du lave?
På Søhuset arbejder vi med børn og unge, der har behov for individuel støtte, struktur og omsorg i hverdagen. Som pædagog bliver du en del af en gruppe, der samarbejder om at skabe forudsigelige og trygge rammer, hvor børnene og de unge kan trives og udvikle sig.

En almindelig arbejdsdag kan fx indeholde:

  • Strukturerende støtte: Du hjælper med at skabe ro, overblik og forudsigelighed gennem tydelig kommunikation og faste rutiner.
  • Omsorg og pleje: Nogle børn og unge har brug for støtte til personlig pleje, måltider og praktiske gøremål i dagligdagen.
  • Pædagogiske aktiviteter: Du laver aktiviteter med udgangspunkt i barnets eller den unges behov – fx leg, sanseaktiviteter, udendørsture eller små hverdagsopgaver, der styrker trivsel og nærvær.
  • Arousalregulering og relationsarbejde: Du arbejder med at forstå og støtte barnet eller den unge i deres følelsesmæssige reaktioner og behov og bidrager til et roligt og stabilt miljø.
  • Fagligt samarbejde: Du deltager i teammøder, p-møder og supervision for at sikre fælles retning og høj faglig kvalitet.

Du vil altid være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder tæt sammen om at skabe den bedst mulige hverdag for børnene og de unge.

Vi tilbyder
På Søhuset lægger vi vægt på et trygt og hjælpsomt fællesskab, hvor vi støtter hinanden i opgaverne og deler ansvar i hverdagen. Som ny kollega bliver du taget godt imod og får tid, støtte og sparring til at lande sikkert i rollen.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et grundigt introduktionsforløb
  • Undervisning i forflytning, medicinhåndtering og konflikthåndtering
  • En hverdag med mening, hvor du gør en reel forskel for børn og unge med særlige behov
  • Et fagligt stærkt og omsorgsfuldt kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler viden
  • Mentorordning og supervision, så du altid har nogen at sparre med

Vi søger dig, der…
… har lyst til at være en del af et fællesskab med både varme, humor og solid faglighed – og som vil bidrage aktivt til at skabe ro, struktur og udvikling for børn og unge med særlige behov.

Vi søger en kollega, der:

  • er uddannet pædagog og møder børn, unge og kolleger med omsorg og en positiv tilgang
  • har lyst til at lære eller arbejde videre med neuropædagogik og arousalregulering
  • kan skabe tryghed, overskuelighed og struktur i hverdagen
  • er nysgerrig, opsøgende og klar til at udvikle dine kompetencer i fællesskab med kolleger
  • kan kommunikere tydeligt og professionelt – både skriftligt og mundtligt – med forældre og samarbejdspartnere
  • kan mentalisere og arbejde reflekteret med relationer
  • prioriterer godt teamsamarbejde og bidrager til fælles faglige mål
  • har kørekort

Om os
Søhuset er en del af Specialbørnehjemmene i Region Nordjylland og tilbyder døgnophold til børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vores børn og unge har ofte behov for individuel, struktureret og forudsigelig støtte. Hos os er du med til at sikre, at de trives i trygge og hjemlige omgivelser.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Vestergaard Larsen på tlf. 2244 6028 (hverdage kl. 8.00–15.00).

Det praktiske
Der er tale om et barselvikariat på gennemsnitligt 30 timer om ugen med start 1. februar eller 1. marts 2026. Stillingen indebærer skiftende arbejdstider – dag og aften – samt weekendvagt hver anden weekend. Natarbejde kan forekomme ved fx ferieafvikling eller sygdom.

  • Ansøgningsfrist: 4. januar 2026
  • Ansættelse: 1. februar eller 1. marts 2026
  • Ansættelsessamtaler: 12. og 13. januar 2026
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse.

Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside specialbornehjem.rn.dk og Gør karriere (rn.dk)

Kom med indenfor i hverdagen på Specialbørnehjemmene på Facebook: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland og på Instagram: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland (@specialboernehjemmene)

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.

Om Region Nordjylland

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2942018//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT