New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Sundhed og Omsorg, Digitalisering, søger studentermedhjælper (stud.jur.) med interesse for GDPR

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Sundhed og Omsorg, Digitalisering, søger studentermedhjælper (stud.jur.) med interesse for GDPR.

Om dig
Du er en engageret jurastuderende med stor interesse for GDPR. Du arbejder struktureret og systematisk, og er god til at skabe overblik og planlægge. Du er et grundigt, positivt og initiativrigt menneske. Du ved, at jura aldrig kun er jura, og derfor søger du praktisk erfaring med dit kommende fag. Du tør prøve selv, og forstår samtidig hvornår du har brug for sparring.

Om opgaverne
Din opgave bliver at gennemføre og dokumentere tilsyn med databehandlere. Du skal gennemgå vores databehandleraftaler, kategorisere dem efter tilsynskoncept, gennemføre kontrollerne fra start til slut, og sikre, at resultaterne dokumenteres i et struktureret og skalerbart format. Du vil aldrig være overladt til dig selv, men har altid mulighed for sparring med en erfaren kollega.

Denne stilling tilbyder

  • Bred praktisk erfaring med et kerneområde indenfor databeskyttelsesretten.
  • Omfattende mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor selvstændig professionel korrespondance med databehandlerne og forskellige faglige profiler.
  • Erfaring med hvordan databehandleraftaler udformes og fungerer i praksis.
  • Mulighed for at lære af erfarne jurister og databeskyttelseskonsulenter.
  • Indblik i det at være databeskyttelsesjurist i en kommune.

Arbejdstiden er 10-15 timer pr uge, den er fleksibel og kan tilpasses dit studie. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 6 mdr., med mulighed for forlængelse, forudsat opgaver, kompetencer og personligt match er til stede. Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.

Om afdelingen
Du bliver en del af Digitalisering, der hører til på Grøndalsvej 2, 8260 Viby J, og understøtter ca. 7.000 medarbejdere i Sundhed og Omsorg. Vi er 40 kolleger, som koordinerer den digitale indsats i en bredtfavnende organisation og på tværs af sundhedsområdet. Digitalisering er en del af forvaltningen Digitalisering, Velfærdsteknologi og Hjælpemidler, som til sammen arbejder med udvikling, afprøvning, anskaffelse og implementering af en bred vifte af teknologiske løsninger. Vi er ambitiøse og lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. februar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 10-15 timer om ugen

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pernille Jespersen, tlf. 4015 7323 Mail: [email protected]

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 15-01-2026.

Jobsamtaler afvikles løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Digitalisering

Ansøgningsfrist: 15 January 2026

Placering: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Main office: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2942694//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT