New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Brænder du for den akutte sygepleje, faglig udvikling, gode kollegaer og en spændende hverdag? - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Vil du arbejde et sted, hvor du udvikler dig fagligt hver eneste dag – og hvor du aldrig står alene?
Så er akutafsnittet (ASA) måske lige noget for dig.
Hos os arbejder du med akutte og uafklarede patienter, og det er præcis det, der gør vores afdeling helt speciel.
Du får en unik mulighed for at følge patienterne i deres akutte forløb, hvor tilstanden kan skifte fra ustabil → stabil -> ustabil - og du er med hele vejen. Det er netop her, du lærer allermest om kliniske observationer, prioritering og handling.

Patienterne ligger ofte højest i ASA (AMA/AMA-A) i op til 48 timer, så du har ikke de lange patient forløb – til gengæld får du mulighed for at lære at danne de vigtige relationer over kort tid. Arbejde med variation af forskellige sygeplejeopgaver - komplekse som mindre komplekse. Muligheden for masser at personlig og faglig udvikling.

Du må tro os: Det bliver aldrig kedeligt.

Vi er et stærkt team – med plads til dig
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, om du er 24 eller 54 – så er der plads til dig, hvis du brænder for akutsygepleje eller gerne vil prøve specialet af.
Vi er en afdeling, hvor man griner sammen, hjælper hinanden og altid kan række ud, når man er i tvivl. Tonen er god, og sammenholdet er stærkt og vi ønsker at spille hinanden gode.

Vi vægter sygepleje med høj faglighed – også når tempoet er højt
Selvom det nogle gange går stærkt, går vi aldrig på kompromis med sygeplejen, men tilpasser den.
Vi prioriterer basal pleje, kommunikation og tryghed – for det gør en kæmpe forskel for både akutte patienter og deres pårørende.

Det får du hos os:

  • Et grundigt introforløb (min. 4 uger) og mentorordning
  • Tæt sparring med kollegaer, ledere og læger
  • Et tværfagligt miljø, hvor du hele tiden lærer nyt
  • Indblik i mange specialer – på kort tid
  • Vagtplanlægning med fleksibilitet
  • Mulighed for studievenlige brøker
  • Et afsnit i udvikling, hvor medicinske og kirurgiske akutte patienter samles i ét stærkt fællesskab

Hvem er vi?
Vi håndterer ca. 30 nye patienter i døgnet og har 32 sengepladser – som udvides til 50, når vi flytter i Hospitalsbyen d. 22. marts 2026.
Patienterne er hos os i gennemsnit 23 timer, og du møder alt fra simple til komplekse akutte forløb.
Du lærer at observere, prioritere og handle – her og nu – med et team i ryggen, der aldrig slipper dig.

Hvem er du?
- Du har en udtalt interesse for akutsygepleje samt pleje og behandling af patienter i observationsforløb.
- Du besidder stærke personlige kompetencer og trives i tværfaglige samarbejder, hvor du ser værdien af fælles ansvar og teamwork.
- Du kan bevare overblikket i en hverdag med skiftende tempo og højt arbejdspres og har motivation for aktivt at bidrage til et arbejdsmiljø, der er både sundt, engagerende og i løbende udvikling.

Vi søger sygeplejersker til faste stillinger – gerne hurtigst muligt, men vi venter på den rette.
Der afholdes samtaler løbende, så tøv ikke med at søge.

Vil du høre mere eller se afsnittet?
Så kontakt endelig:
Ledende oversygeplejerske Pernille Studsbjerg Stiller – 97 66 43 22 / [email protected]
Ledende oversygeplejerske Rikke Frilev – 97 66 43 20 / [email protected]
TR Linda Toft[email protected]

Tjenestested fra Syd til Hospitalsbyen:
Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg til og med d. 22.03.266 og tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup pr. d. 22.3.26

Arbejdstilrettelæggelse & det praktiske
Vi er her, når patienterne har brug for os, hvilket betyder, at du skal forvente at arbejde i weekend og vagter.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftaler med Dansk Sygeplejeråd. Der indhentes referencer fra tidligere ansættelser, ligesom der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.

Om Region Nordjylland

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2943648//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT