New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studenterstudievejleder søges til uddannelserne i Mekanik og Produktion + Maskinteknik

Aalborg Universitet (AAU)



Studenterstudievejleder søges til uddannelserne i Mekanik og Produktion + Maskinteknik

Jobbeskrivelse
Institut for Materialer og Produktion søger en studenterstudievejleder for uddannelserne i Mekanik og Produktion samt Maskinteknik. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2026.

Om jobbet
Stillingen omhandler vejledning af nuværende og kommende studerende inden for områder som:

  • Optagelse, studieskift og studieophør
  • Dispensation og merit
  • Individuelle studieplaner
  • Udlandsophold
  • Karrieremuligheder
  • Klager
  • Gruppeproblemer

Derudover indebærer stillingen støtte til udarbejdelse af PR- og vejledningsmateriale samt andre udadvendte aktiviteter. En af dine første opgaver vil være deltagelse i Åbent Hus på AAU.

Der vil være en periode sammen med den nuværende studenterstudievejleder, hvor du kan blive sat ind i arbejdsopgaverne. Du vil på instituttet desuden få to andre studenterstudievejledere at sparre med.

Om dig
Som person skal du være åben, positiv, imødekommende og velinformeret, da du skal repræsentere studierne og universitetet i mange forskellige sammenhænge. Det forventes bl.a., at du kan præsentere og fremlægge fagligt indhold om studiet for de studerende, f.eks. ved Åbent Hus og Studiepraktik. Det forventes ligeledes, at du kan begå dig på engelsk.

Om ansættelsen
Det månedlige timetal varierer. I travle måneder - omkring studiestart, Studiepraktik og Åbent Hus - er arbejdsmængden størst. Mængden af timer reguleres delvist af dig selv, hvilket betyder, at der er mulighed for at nedjustere timetallet omkring projektaflevering/eksamen mv.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Eksamensbevis
  • Studiejournal
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores nuværende studenterstudievejleder Robert Versteegen på tlf. 93562042/e-mail: [email protected] eller studienævnssekretær Ann Cathrine Criddle på tlf. 99408532/e-mail: [email protected]

Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Ansøgningsfrist
15-01-2026

Ref. nummer
2025/830

Afdeling
Institut for Materialer og Produktion

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Universitet (AAU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Universitet (AAU)

Main office: Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Workplace has right now 110 employees with higher educational background. In last periode they hired 105 candidates and 50 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2944437//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT