New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Vil du støtte andres studieliv og trivsel? Bliv studenterstudievejleder!

Roskilde Universitet



I RUC Studie- og Karrierevejledning hjælper vi studerende med at finde vej i studielivet og skabe mening og trivsel gennem samtaler, oplæg og workshops.

Vi søger nye studenterstudievejledere, der har lyst til at støtte andre studerende i deres valg, tvivl og trivsel. Du behøver ikke at være ekspert – vi klæder dig grundigt på med faglige og vejledningsfaglige kompetencer. Det vigtigste er, at du er empatisk, lyttende og reflekteret i din tilgang. Vi ønsker at du kan starte 1. februar 2026.

Hvad laver en studenterstudievejleder?
Som studenterstudievejleder på RUC får du en central rolle i at vejlede studerende fra alle bachelor- og kandidatuddannelser.

Du kommer blandt andet til at:

  • Vejlede studerende i planlægning af deres uddannelse og valg undervejs
  • Tale med studerende, der oplever tvivl, stress eller mistrivsel
  • Hjælpe potentielle ansøgere med spørgsmål om optag og studievalg
  • Holde oplæg og bidrage til vejledningsarrangementer

Du vil blive trænet i at møde studerende med forskellige behov og støtte dem i at finde deres egen vej – både fagligt og personligt.

Hvilke rammer tilbyder vi?

Som studenterstudievejleder får du:

  • Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab med løbende sparring og supervision
  • En grundig oplæring med fokus på samtaleteknik og facilitering
  • Løbende opkvalificering og temadage om relevante emner
  • Indsigt i studieadministration og universitetets regelsæt – og evnen til at formidle det klart og forståeligt

Hvem er du?

Vi søger dig, der:

  • Er studerende på RUC
  • Er reflekteret i din opgaveløsning
  • Er empatisk
  • Kan formidle komplekse emner klart og præcist
  • Har lyst til at arbejde med mennesker og deres studieliv
  • Taler og skriver både dansk og engelsk

Retningslinjer for ansøgning – undgå personoplysninger

Udover at tage udgangspunkt i stillingsopslaget, vil vi gerne invitere dig til også at reflektere over spørgsmålet: "Hvad er god studie- og karrierevejledning for dig?" – og inddrage det i din ansøgning.

Vi beder dig om ikke at vedhæfte billede og udelade følgende personoplysninger i både ansøgning og CV:

  • Navn
    (f.eks. undgå “Venlig hilsen Maria Hansen”)
  • Alder
  • Køn
  • Kontaktoplysninger med navn
    , fx e-mailadresser som [email protected] eller signaturer med navn og telefonnummer

Du skal stadig indtaste disse oplysninger i det elektroniske ansøgningsskema, når du sender din ansøgning.

Vi gør dette for at mindske risikoen for ubevidst bias i udvælgelsen og for at fremme diversitet og mangfoldighed i Studie- og Karrierevejledningen. Det er en del af vores ambition om at skabe et inkluderende og retfærdigt rekrutteringsforløb.

Mere information
Vil du høre mere om jobbet, så kontakt AC-Studie- og Karrierevejleder Patrick Jim Hedensted på mail [email protected] eller på tlf. 4674 3291 eller Louise Mikkelsen på mail [email protected] eller på tlf. 4674 2956.

Studie- og karrierevejledningen er en del af afdelingen Uddannelse og Studerende (US), som er en del af RUC Administration. US varetager ud over studie- og karrierevejledning en lang række opgaver i relation til studieadministration, uddannelsesplanlægning og kvalitetsarbejde. Alle opgaver med fokus på at skabe de bedste forhold for uddannelserne og de studerende med udgangspunkt i RUC’s kerneopgave, uddannelse, og det strategiske indsatsområde: de studerende i centrum.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er omkring 7,5 timer ugentligt, og består af en vagt om ugen, samt enkelte møder, arrangementer og opgaver, der ligger udenfor den faste vagt.

Lønsatsen for studenterstudievejledere er fastsat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund på 224,05 kr. i timen.

Ansøgning

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 11. januar 2026

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 11. januar 2026

Lokation: Roskilde Universitet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Roskilde Universitet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Roskilde Universitet

Main office: Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Himmelev

Roskilde Universitet er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. Vi dyrker den projekt- og problemorienterede tilgang til vidensudvikling, fordi man opnår de mest relevante resultater ved at løse virkelige problemer i fællesskab med andre. Vi dyrker tværfagligheden, fordi ingen væsentlige problemer kan løses ud fra ét fagligt synspunkt. Og vi dyrker åbenheden, fordi vi tror på, at inddragelse og videndeling er en forudsætning for den frie tanke, demokrati, tolerance og vækst.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2944604//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT