Grafisk Studentermedhjælper (15-20 timer/ugen)
Flügger A/S
Flügger er en stolt leverandør til malerfaget og kvalitetsbevidste forbrugere. Vi går forrest i bevægelsen mod en grønnere byggeindustri og støtter den professionelle maler gennem partnerskaber, kvalitetsprodukter og inspirerende design. Vores opgave er at udvikle, producere, markedsføre og sælge maling, træbeskyttelse, tapet, malerværktøj og meget mere i professionel kvalitet, samtidig med at vi hjælper vores kunder med at finde de bedste løsninger. Vi er først tilfredse, når vores kunder er tilfredse.
Vi søger en studentermedhjælper, der kan hjælpe os (Det Creative Dream Team) med grafiske opgaver. Vi håber på at finde dig, der er visuelt stærk og har kendskab til Photoshop, InDesign og Illustrator- for din fornemmeste rolle bliver at hjælpe vores Senior Graphic Designer med at løse de visuelle opgaver, der kommer ind, samt supportere i større kampagneproduktioner.
Vores Creative Team har eksisteret i snart 4 år, og vi har altid gang i et photoshoot, en storytelling, eller en designopdatering et sted i virksomheden. Eller også er vi ude af huset for at interviewe et spændende menneske.
Teamet består af en Creative Manager, en Senior Graphic Designer, en Copywriter, en studentermedhjælper og en freelancer, som også er en del af familien.
Rollen er på 15-20 timer om ugen, selvfølgelig tilpasset eksamensperioder og ferie. Muligheden for at arbejde hjemmefra er vi store fans af, men teamwork er nu engang nemmere, når vi sidder sammen på kontoret i Rødovre. Du vil i stillingen rapportere til Creative Manager, Mia Elisabeth Tvenge.
Opgavefordeling
Som grafisk studentermedhjælper vil du primært støtte vores grafiker i de ugentlige projekter.
DU kommer især til at:
- Lave mindre grafiske opgaver i Adobe-pakken, primært Photoshop.
- Kæmpe plus, hvis du også kan Premiere Pro. Hvis ikke, hjælper vi dig gerne med at lære programmet, så du også har mulighed for at bidrage til postproduktion af video content.
- Opsætte simple layouts.
- Lave formater til digitale platforme.
- Hjælpe til med ad hoc-opgaver, hvor der er brug for det.
- Hjælpe til på photoshoots.
Du bliver en vigtig del af vores team – og du vil få indblik i de kreative processer fra idé til færdigt materiale. Vi elsker at arbejde sammen og vil altid invitere dig med til kreative brainstorms.
Lidt om dig
- Du er under uddannelse. Studierelevant uddannelse er et plus, men ikke en nødvendighed, så længe du har et grafisk øje og kendskab til Adobe-pakken.
- Du har fleksible studietider, så du har mulighed for at komme på kontoret.
- Du er klar til at springe på nye opgaver og lære fra vores skønne grafiker.
- Du nyder en varierende arbejdsdag.
- Du er nysgerrig, detaljeorienteret og har lyst til at udvikle dine kreative skills.
Vi tilbyder
Der er rimelig mange søde mennesker herinde, og vi er 100 % også rimelig søde. Kulturen er nede på jorden, og vi hjælper hinanden.
Gratis parkering i Rødovre og dækservice er lige om hjørnet. Lækker kantine, og gode træningsfaciliteter.
Og vigtigst af alt … Du bliver en del af rejsen med at forme brandet hos Flügger. Vi har lært meget, men vi har endnu mere, vi vil lære. Vi er i konstant udvikling, nysgerrige på kulturen omkring os og klar på at rykke os sammen med virksomhedens behov.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning og CV snarest muligt.
Hvis du har nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mia Elisabeth Tvenge på +45 23 63 98 82 eller skriv til [email protected]. Dog ikke mellem den 13 December og 4 januar, da (jeg) lige er smuttet en tur udlands.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 13. januar 2026
Arbejdsplads: Rødovre
Beskæftigelsesgrad: Deltid, 15-20 timer pr. uge.
Varighed: Tidsbegrænset
Stilling: Student Employee
For mere information
Kontakt: Mia Tvenge
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 23639882
I Flügger ser vi udelukkende på kombinationen af personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer, når vi vurderer kandidaters egnethed. Vi værdsætter mangfoldighed og individets ret til at være sig selv med lige muligheder.
Om Flügger
Flügger Group er en international børsnoteret virksomhed med en omsætning på ca. 2,2 milliarder DKK og ca. 1700 medarbejdere på tværs af grænser. Vi er en familiegrundlagt og -ledet virksomhed, stor nok til at gøre en forskel, men stadig lille nok til at bevare vores entreprenørånd. Vores team består af dedikerede og dygtige mennesker, der virkelig engagerer sig og opbygger en uovertruffen ekspertise indefra.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

