Studenterhjælper (ca. 20 timer ugentligt), RSM Fredericia
RSM Danmark
Studenterhjælper (ca. 20 timer ugentligt), RSM Fredericia
Er du nysgerrig på revision og regnskab – og har du lyst til at få indsigt i hverdagen i et revisionshus, før studierne for alvor går i gang? Eller er du i gang med en relevant uddannelse og søger et studiejob, hvor teori og praksis mødes?
Hos RSM Fredericia søger vi en studentermedhjælper, som har lyst til at snuse til revisionsfaget og samtidig bidrage med praktiske opgaver i hverdagen. Stillingen er ideel for dig, der enten holder sabbatår, eller er i gang med, eller på vej til, en økonomisk eller finansiel uddannelse.
Om stillingen
RSM Danmark er et statsautoriseret revisionspartnerselskab med kontorer i hele landet. Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og sætter en ære i at hjælpe hinanden. Hos os vægter vi faglighed og kvalitet både i forhold til vores kunder og i samarbejdet med hinanden.
På vores kontor i Fredericia bliver du en del af et engageret team på ca. 14 medarbejdere, der værdsætter høj faglighed, socialt fællesskab og en uformel tone. Vi tilbyder et job hvor du får mulighed for at få indsigt i revision og regnskab i praksis, arbejde tæt sammen med erfarne revisorer og bidrage til, at hverdagen fungerer – både fagligt og praktisk.
Stillingen er på ca. 20 timer ugentligt.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte
- Indberetning af årsrapport til Erhvervsstyrelsen
- Klargøring og indsamling af materialer til bogføring og regnskaber
- Arkivering og scanning af kundematerialer
- Modtagelse af kunder og telefonomstilling
- Klargøring af mødelokaler
- Lette kontor- og ad hoc-opgaver
Din profil
Vi søger dig, der er nysgerrig, ansvarsbevidst og serviceminded, og som har lyst til at lære.
Du kan fx: være i gang med et sabbatår og overveje en fremtid inden for økonomi, revision eller finans, eller være startet på finansøkonom, financial controller, HA, cand.merc.aud. eller lignende
Derudover forestiller vi os, at du:
- er imødekommende og trives med kontakt til både kunder og kolleger
- tager initiativ og arbejder selvstændigt
- har sans for struktur og kvalitet
- har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt
- har kendskab til – eller interesse for – IT og Microsoft Office
En attraktiv arbejdsplads – også tidligt i karrieren
Hos RSM Danmark bliver du en del af en arbejdsplads med flad struktur, uformel tone og fokus på fleksibilitet. Du får løbende sparring, oplæring og støtte, og vi tager os tid til at forstå både dig og dine ambitioner.
RSM Danmark er landets 10. største revisionsvirksomhed med ca. 280 medarbejdere og 15 kontorer. Vores DNA, The Power of Being Understood, betyder, at vi skaber udvikling gennem nærvær, tillid og faglighed.
Vi glæder os til at møde dig. Vi afholder samtaler løbende – så kontakt os hurtigst muligt.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Søren Fricke
Statsautoriseret revisor, partner
Tlf.: 76344005
Tlf.: 29361943
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

