New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Rygaards Skole søger en PR- og kommunikationspraktikant - Rygaards Skole

Rygaards Skole



Vil du have hands-on erfaring med PR og kommunikation, samt være en del af et internationalt og ambitiøst skolemiljø? Så læs med her:

Rygaards Skole i Hellerup søger en engageret og nysgerrig PR- og kommunikationspraktikant fra februar 2026. Hos os får du en unik mulighed for at prøve kræfter med strategisk kommunikation og PR i en hverdag, hvor opgaverne varierer. Samtidig bliver du en vigtig del af skolens administration.

Om stillingen
Som praktikant bliver du en central aktør i eksekveringen af Rygaards Skoles PR-strategi. Du vil arbejde med et bredt spektrum af PR- og kommunikationsopgaver, samtidig vil du skulle indgå i administrative processer, der understøtter skolens daglige drift. Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

  • Planlægning og produktion af indhold til skolens sociale medier
  • Opdatering og udvikling af skolens hjemmeside
  • Produktion af nyhedsbreve og annoncering på diverse platforme
  • PR og storytelling om skolens projekter, initiativer og dagligdag
  • Mindre grafiske opgaver samt foto- og videoproduktion
  • Administrative ad hoc-opgaver, fx administration af elevdata

Du vil blive en del af vores administrative team på fem personer, som varetager administrationen og den daglige kontakt med elever, forældre, lærere og eksterne samarbejdspartnere. Hos os er to dage sjældent ens.

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du:

  • Studerer kommunikation, medievidenskab, journalistik, markedsføring eller lignende
  • Har flair for formidling og elsker at fortælle historier, der rammer målgruppen
  • Har erfaring med eller interesse for sociale medier og digital kommunikation
  • Har kendskab til Adobe-pakken (InDesign, Photoshop, Illustrator), Canva eller lignende
  • Trives med både rutineopgaver og kreative projekter
  • Er struktureret, nysgerrig og selvkørende
  • Kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk
  • Er imødekommende og serviceorienteret

Hvem er vi?

  • Rygaards Skole er en stor fri grundskole med både en dansk og en international afdeling, hvor børn og voksne fra mange forskellige kulturer deler en opløftende og inspirerende hverdag.
  • Her tror vi på, at vi hver især har fået særlige evner og talenter, som skal hjælpe os til personlig udvikling og virke til glæde for samfundet.
  • Vores mål er at hjælpe hver enkelt elev til at udfolde sit fulde potentiale, og vi er stolte af hvert eneste år at sende børn videre ud i verden, som både er glade, velfungerende og fagligt stærke.
  • Vi er en moderne katolsk skole, som arbejder med udgangspunkt i Assumptionens Pædagogik. Samtidig er vi en skole med ansatte fra mange kulturer og religioner.
  • Som praktikant hos os bliver du en del af et engageret, hjælpsomt og kompetent arbejdsfællesskab, der vil hinanden og eleverne det bedste.
  • I starten af praktikforløbet vil der være en introduktionsperiode, hvor du bliver oplært i vores systemer og arbejdsgange. Du får også tilknyttet en fast kontaktperson. Læs mere her: www.rygaards.com

Det praktiske

  • Ansøgningsfrist: søndag den 11. januar 2026
  • Praktikperiode: mandag den 2. februar til juni måned eller efter nærmere aftale
  • Vi indhenter børneattest ved praktikansættelse
  • Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3
  • For spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lina Dalheimer på tlf. 39473116 eller via e-mail: [email protected]

Løn og vilkår

• Praktikken er ulønnet, men du optjener ECTS-point til din uddannelse
• Der vil være mulighed for at tilpasse praktikken efter din eksamensperiode
• Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Kontakt
Lina Kirk Dalheimer
PR Ansvarlig

39473116

51171047

[email protected]
Ansøgningsfrist:
11. januar 2026

Ansættelse:
2. februar 2026

Søg stillingen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rygaards Skole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rygaards Skole

Main office: Bernstorffsvej 54, 2900 Hellerup

Rygaards Skole er en moderne, katolsk privatskole oprettet af Assumptionssøstrene i 1909. Siden sin begyndelse har skolen været et tilbud til alle børn, uanset trosretning og baggrund.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2947036//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT