Brænder du for at skabe trivsel hos børn og unge? Vi søger en børnefysioterapeut til PPR i Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune
Vil du være en del af et stærkt tværfagligt team, der arbejder med at styrke børns udvikling og trivsel i tæt samarbejde med forældre, dagtilbud og skoler? Har du erfaring med børneområdet, og brænder du for at skabe forandringer, der gør en forskel i børns liv? Så er dette job lige noget for dig!
Om jobbet
Som fysioterapeut i PPR bliver du en central del af vores indsats med at skabe optimale betingelser for børns udvikling og trivsel i alderen 0-17 år. Du vil arbejde med en helhedsorienteret tilgang, hvor du i tæt samarbejde med forældre, pædagoger, lærere og øvrige fagpersoner udvikler indsatser, der fremmer børns deltagelse i fællesskaber og daglige aktiviteter. Dine arbejdsopgaver vil spænde fra rådgivning og vejledning til udførelse af vedligeholdende træning. Det vil være en fordel, hvis du har særlig viden om børns sensoriske bearbejdning og motoriske udvikling. Som fysioterapeut i PPR, arbejder du selvstændigt, men der vil være muligheder for sparring.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Konsultative opgaver, herunder vejledning og sparring med forældre og fagpersoner om børns deltagelse i fællesskaber og deres trivsel i både dagtilbud/skole og hjem, både indenfor almen og specialområdet.
- Planlægning og udførelse af vedligeholdende træning med børn i deres daglige omgivelser og bidrage til en fortsat positiv udvikling af deres motoriske færdigheder og sensoriske bearbejdning.
- Genoptræning af enkelte børn.
Om dig
- Du er autoriseret fysioterapeut med erfaring inden for børneområdet, gerne med indsigt i PPR-arbejdet og brænder for at gøre en forskel.
- Du har viden om sensorisk bearbejdning og motorisk udvikling.
- Du formår at skabe forandring ved at arbejde med de voksne omkring barnet.
- Er god til at skabe relationer og arbejder undersøgende og helhedsorienteret med de miljøer, som barnet indgår i.
- Du er fleksibel, engageret og god til at samarbejde med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
- Du er omstillingsparat og har lyst til at indgå i både individuelle og fælles løsninger, der gavner barnets trivsel.
Om PPR
PPR er en del af område Social Myndighed og Rådgivning, som også består af Sundhedstjenesten, Tandplejen og Myndighed. PPR omfatter psykologer/PPR-konsulenter, logopæder, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læringskonsulenter, en stab med administrative PPR-konsulenter samt en trioledelse med ansvar for hver deres faggruppe samt den fælles, tværfaglige udvikling i PPR.
Hvorfor vælge os?
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du vil arbejde i et miljø, hvor engagement og videndeling er i fokus, og hvor børns trivsel og udvikling er vores fælles mål. Vi er en afdeling, der prioriterer fleksibilitet, trivsel og humor i dagligdagen, og du vil opleve et kollegialt fællesskab med løbende sparring. Vi tilbyder en fleksibel hverdag med mange spændende og komplekse opgaver.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Jobbet er på 30 timer ugentligt, med tiltrædelse senest d. 1. marts 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Det er en fordel, hvis du har kørekort og adgang til egen bil.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Der indkaldes løbende til samtaler
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Malou Movang Olsen
PPR-leder for fys/ergo-teamet og administrative konsulenter
[email protected]
Tlf.: 72684130
Ansøgningsfrist:
31. december 2025
Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
