New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælpere til callcenter og baser på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole



Har du et udpræget servicegen, og har du smil i stemmen? Kan du lide at tale i telefon, og trives du med at besvare henvendelser, der er forskelligartede? Har du et godt overblik, og kan du lide at have travlt og mange bolde i luften? Så har vi et godt studiejob til dig i et pulserende studiemiljø på Københavns Professionshøjskole.
Om jobbet
Vi søger lige nu 2-3 studentermedhjælpere, som kan hjælpe os i vores callcenter og baser. Callcenteret er det første, man møder, når man ringer til Københavns Professionshøjskoles (KP) hovedtelefonnummer. Opkaldene til callcentret spænder over mange emner, og det er derfor afgørende, at du er nysgerrig, imødekommende og hurtig til at tilegne dig viden. Opkaldene kommer især fra nuværende og kommende studerende samt medarbejdere. Der kan også være opkald fra KP's samarbejdspartnere eller andre typer henvendelser. Du skal have lyst til at hjælpe brugerne ved f.eks. at svare på generelle spørgsmål, guide dem til at oprette sager i vores fælles sagshåndteringssystem og vejlede dem ved simple IT-problemer.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af at besvare opkald til KP’s hovedtelefonnummer og sikre, at vores brugere får den rigtige service ved første henvendelse. Du vil også skulle sørge for at indsamle viden om, hvad der sker på KP’s adresser og holde informationer fra vores forskellige afdelinger opdateret.

Vi vægter kollegasparring samt faglig og personlig udvikling højt, og vi hjælper dig med at komme godt ind i din nye stilling. I dagligdagen er der mulighed for en stor grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet.

Din profil
Du er studerende og har gerne minimum 1½ år tilbage af dit studie. Du er servicemindet, lærenem og en god holdspiller. Derudover forventer vi, at du:

  • Har flair for at arbejde med IT og webservices, så du kan hjælpe brugere med deres spørgsmål
  • Er dygtig til at kommunikere klart og tydeligt og med et smil i stemmen
  • Er god til at lytte og sætte dig i brugerens sted
  • Forstår at være nærværende og til stede i telefonen
  • Er motiveret og energisk
  • Holder hovedet koldt og kan bevare et energimæssigt overskud i travle perioder

Vi tilbyder:

  • Et spændende studiejob i en stor organisation med puls og mange studerende
  • Gode kollegaer, hvor vi ser forskellighed som en styrke
  • En mulighed for at gøre en forskel for vores studerende og medarbejdere

Om os
Callcentret er en del af enheden Frontservice, som udover callcenteret dækker vores receptioner samt det, vi kalder baserne (IT-support m.m.) på KP’s forskellige adresser, hvor brugerne kan møde fysisk op og få hjælp og vejledning.

Frontservice er en nøgleaktør i at skabe en god digital oplevelse for studerende og medarbejdere. Vi er en enhed i Digitalisering, IT og Bibliotek (DIB), hvor sammenhængende service og værtskab er en prioriteret indsats. I Frontservice er vi ansvarlige for service-værdikæden og arbejder med at levere den bedste service til vores brugere. Brugeren er altid i centrum, og vi arbejder tæt sammen med Biblioteket og IT-Service.

Vores arbejde er formet af KP’s værtskabsprincipper og DIB's strategiske retning, hvor visionen er klar: Fælles om et attraktivt og intuitivt studie- og arbejdsliv gennem friktionsfri service. DIB udgør sammen med HR, Økonomi, Studieservice og Facility Management KP’s Ressourceområde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start den 1. februar 2026. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie. Du skal gerne kunne arbejde 2-3 dage om ugen med primær arbejdstid i tidsrummet kl. 8-12.

Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. Der vil også være arbejdsdage på andre af KP's lokationer i København.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Jeanet Cronqvist på tlf.: +4541897891​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 15-01-2026.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: FRS

Ansøgningsfrist: 15 January 2026

Placering: Humletorvet 3, 1799 København V

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Professionshøjskole

Main office: Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Workplace has right now 1.500 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 20 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2947255//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT