New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til politisk betjening og borgerhenvendelser i Center for Politik og Kommunikation

Region Hovedstaden



Synes du sundhedsområdet og politisk betjening er spændende? Er du god til at skrive, og vil du gerne være med til at skabe en god dialog mellem regionen og borgerne? Vil du gerne være tæt på den administrative og politiske topledelse, hvor du kommer i berøring med mange mennesker og fagligheder, når du skal hjælpe med at løse opgaver for regionsrådsformanden?

Så har vi et job til dig i Center for Politik og Kommunikation i Region Hovedstaden.

Du kommer til at arbejde på en af Danmarks største arbejdspladser med omkring 40.000 ansatte og med muligheden for at arbejde tæt sammen med de medarbejdere, der betjener regionsrådsformanden, koncerndirektionen samt fagfolk fra andre centre, hospitaler og virksomheder. Samtidig kommer du også i dialog med borgere.

Du tilknyttes særligt de medarbejdere, der betjener regionsrådsformanden, og din hovedopgave bliver at håndtere borgerhenvendelser, samtidigt med at du tager del i mange andre forskellige opgaver relateret til betjeningen af regionsrådsformanden

Opgaverne
Vi har brug for en studentermedhjælp i 15-20 timer om ugen, som:

  • Varetager borgerhenvendelser til regionsrådsformanden og koncerndirektionen
  • planlægger formandens overrækkelse af den kongelige fortjenstmedalje, og
  • hjælper formandens konsulenter med forskellige opgaver i forhold til regionsrådsformandens aktiviteter

Om dig
Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse, gerne på kandidatniveau, og gerne inden for en kommunikations- eller samfundsfaglig uddannelse. Som person er du:

  • åben, tillidsfuld og god til at skabe relationer. Det er vigtigt i vores job, hvor vi samarbejder meget bredt både internt og eksternt
  • stærk i koordination og planlægning. Du skal fx bevare overblikket over mange borgerhenvendelser og regionsrådsformandens og koncerndirektionens svar på disse
  • selvstændig og trives i en varieret hverdag, hvor man ikke altid kan forudsige, hvilke opgaver dagen byder på
  • god til at skrive i et ligefremt, forståeligt og modtagerorienteret sprog

Om os
Arbejdspladsen er på Regionsgården i Hillerød. Vi kører et miks af faste fremmødedage og mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen, så du kan vælge at planlægge dine timer på de dage, hvor flest medarbejdere møder ind, så du har kollegaer omkring dig.

Vi har flere studentermedhjælpere, som du bliver kollega med, udover vores medarbejdere.

Du bliver en del af klyngen: Politik, Presse og Jura. Vi er i alt 20 personer, der arbejder med politisk betjening, presse, jura og administration. Vi er fagligt ambitiøse, arbejdsomme, service-mindede, og vi har det sjovt og godt med hinanden.

Klyngen er en af tre i Center for Politik og Kommunikation, hvor vi er 72 dygtige kolleger, der i øvrigt arbejder med betjening af regionsdirektøren, koncerndirektion og hospitalsledelser, patientkommunikation, projektledelse, web, design og meget mere.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt PA for regionsrådsformanden Mads Casper Petersen på 24 78 43 73. Send gerne en sms og aftal tidspunkt.

Vi holder løbende samtaler.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse fra 1. februar 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er 11. januar 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 11. januar 2026

Lokation: Koncerncentre

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2947465//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT