BDR Praktikant til ambitiøst B2B salgsteam (Business Development Representative)
HTML24 ApS
Twentyfour Copenhagen Internship
Salary Unpaid
Twentyfour søger en BDR praktikant til vores ambitiøse salgsteam
Hos Twentyfour hjælper vi virksomheder med at rydde op i deres komplekse digitale setups og bygge løsninger, der rent faktisk understøtter deres forretning på den lange bane. Som BDR-praktikant bliver du en del af vores salgsteam og arbejder med de tidlige og afgørende faser af salgsprocessen: research, proaktiv outreach og kvalificering af nye kunder.
Hvis du vil arbejde med B2B salg i praksis, lære hvordan komplekse digitale løsninger sælges, og være en del af et team med autonomi, løbende feedback og klare mål, så er dette et stærkt praktikophold.
Hvem leder vi efter?
Den rette praktikant har lyst til dialogen med IT-chefer, CMO’er, marketingchefer og founders, som har brug for klarhed, struktur og en kompetent samarbejdspartner. Du kommer til at arbejde med at identificere potentielle kunder, forstå deres forretningsmæssige udfordringer og skabe grundlaget for gode salgsdialoger.
Hvis du er nysgerrig på konsulentbaseret B2B salg, motiveres af hvordan komplekse digitale løsninger kan hjælpe virksomheder løse problemer og gerne vil forstå, hvordan man afdækker forretningsmæssig impact i praksis, så passer du godt ind hos os.
Praktikopholdet er et godt match, hvis du studerer…
- Professionsbachelor i International Handel & Markedsføring.
- Markedsføringsøkonom.
- Eller en tilsvarende uddannelse med afsluttende praktik. F.eks.: EK, Niels Brock eller et andet erhvervsakademi er typisk det perfekte match mellem uddannelse og vores praktikforløb.
- Praktikopholdet er ulønnet og SU-berettiget.
- Opstart hurtigst muligt eller efter aftale.
Primære opgaver
Du fungerer i praksis som en af vores Business Development Reprepsentative's (BDR) og arbejder tæt sammen med vores Account Executives, Delivery Managers, og udviklere.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Proaktiv outreach og kvalificering: Arbejde struktureret med opsøgende kontakt via e-mail, LinkedIn og telefon for at identificere relevante virksomheder og beslutningstagere.
- Research og forberedelse: Analysere virksomheder, brancher og kundetyper for at sikre relevant og kvalificeret dialog.
- Skabe grundlag for gode salgssamtaler: Afdække indledende behov og problemstillinger, så vores Account Executives kan tage dialogen videre på et oplyst grundlag.
- Pipeline og samarbejde: Arbejde disciplineret i CRM, følge op på dialoger og sikre skarpe handovers til resten af salgsteamet.
Hvordan arbejder vi med salg?
Hos Twentyfour arbejder vi struktureret med salg og bruger bl.a. frameworks som SPICED til at forstå kundens situation, problemer og forretningsmæssige impact. Du bliver introduceret til vores salgsmetode og får indsigt i, hvordan vi kvalificerer, prioriterer og arbejder med pipeline.
Du forventes ikke at kunne det hele fra start, men du forventes at være nysgerrig, struktureret og tage læringen seriøst.
Efter praktikken kan du:
- Strukturere og gennemføre en proaktiv B2B outreach.
- Researche og identificere relevante virksomheder og beslutningstagere.
- Forstå og arbejde med Ideal Client Profile (ICP), pipeline og kvalificering.
- Skabe grundlag for kvalificerede salgssamtaler.
- Forstå sammenhængen mellem kundens forretningsudfordringer og digitale løsninger.
- Arbejde disciplineret i CRM og sikre skarpe handovers til Account Executives.
- Forstå, hvordan professionelle salgsteams arbejder med frameworks (F.eks. SPICED, MEDDIC, SPIN, BANT).
Praktikkens opbygning (eksempel på 12-ugers forløb)
Uge 1–2: Onboarding og grundforståelse
- Introduktion til Twentyfour, vores kunder og løsninger.
- Indkøring i vores salgsproces, ICP og value propositions.
- Træning i research, outreach og brug af CRM.
Uge 3–6: Proaktiv outreach og kvalificering
- Selvstændig research af virksomheder og beslutningstagere.
- Gennemførelse af proaktiv outreach via e-mail, LinkedIn og telefon.
- Kvalificering af leads og opfølgning på dialoger.
- Løbende sparring og feedback.
Uge 7–12: Ejerskab og fordybelse
- Øget ansvar for egne outreach aktiviteter.
- Arbejde mere selvstændigt med pipeline og opfølgning.
- Deltagelse i discovery-møder sammen med AEs og kunder.
- Løbende evaluering og kobling til læringsmål fra dit studie.
Kvalifikationer
Vi forventer ikke, at du har flere års erfaring med salg. Praktikopholdet er en del af din uddannelse.
Vi forventer dog, at du:
- Har en interesse for B2B salg og konsulentbaseret salgsarbejde.
- Trives med dialog og opsøgende kontakt til nye virksomheder.
- Er nysgerrig på forretning og motiveres af at forstå, hvad der skaber værdi for en kunde.
- Kan stille relevante og undersøgende spørgsmål.
- Arbejder struktureret og disciplineret med dine opgaver.
- Forbereder dig grundigt før dialoger og følger systematisk op.
- Kommunikerer klart og professionelt på skrift.
Kendskab til salgsframeworks som MEDDIC, MEDDPICC, BANT, SPIN, SPICED eller lignende er en fordel, men ikke et krav. Du får en grundig introduktion til vores salgsmetode og måde at arbejde på under dit praktikophold.
Du behøver heller ikke kunne kode, men en generel interesse for, hvordan websites, CMS’er og integrationer spiller ind i en virksomheds drift og forretningsprocesser, er en klar fordel.
Flydende dansk og stærke engelskkundskaber er et krav.
Teamet
Du bliver en del af et salgsteam, der arbejder tæt sammen med vores delivery teams. Du samarbejder med Account Executives, Delivery Managers og marketing. Du kommer ikke til at blive “praktikanten med notesblokken bagerst i mødelokalet", men en aktiv del af salgsteamet.
Vores kultur bygger på performance feedback (ligesom et professionelt sportsteam), hvor vores to hovedmål er:
- At vi altid udvikler os og bliver bedre som team.
- At hjælpe kunder med at træffe gode og velinformerede beslutninger.
- Screening
- Kort interview med Head of Sales (~30 min.)
- Caseinterview
- Tilbud
- Pre-boarding
- Onboarding
Om Twentyfour
Twentyfour bygger og vedligeholder digitale løsninger for virksomheder, der er afhængige af stabile systemer, komplekse integrationer og gode brugeroplevelser. Vi designer, udvikler og vedligeholder websites, webshops, integrationer og andre systemer.
Vores arbejde hjælper vores kunder med at sænke deres driftsomkostninger, få flere leads, forbedre kundeoplevelsen og frigive tid til det, der betyder noget i deres forretning.
Rekrutteringsproces
Når du sender din ansøgning, vil vores Head of Sales, Kristian, gennemgå den og kontakte dig direkte.
Du kan typisk forvente:
For more information or questions please contact us at [email protected] or phone number 42 41 61 60
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

