New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

1 studentermedhjælper til Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)



Ved institut for Psykologi er der en stilling, som studentermedhjælper ledig til besættelse fra 1 februar 2026. Stillingen er til besættelse for en periode frem til 30 juni 2026.

Ansvarsområder
Som studentermedhjælper i Institut for Psykologi forventer vi, at du:

  • Varetager online psykologisk behandling af forskningsdeltagere under supervision
  • Hjælper med forefaldende arbejde i igangværende forskningsprojekter

Kvalifikationer
Vi søger studentermedhjælpere, der:

  • Har erfaring med at yde psykologisk terapi
  • Kan udføre mundtlig og skriftlig terapi selvstændigt men under supervision
  • Har kendskab og/eller interesse for hjerteområdet – både somatisk og psykologisk
  • Arbejder systematisk og kan følge en protokol for både terapi og dataregistrering
  • Har gode IT-kompetencer
  • Kan arbejde 4-8 timer om ugen alt efter behov i hele perioden

Arbejdssproget er både dansk og engelsk, du skal kunne begå dig på begge sprog i skrift og tale.

Om Institut for Psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Institut for Psykologi er et åbent, dynamisk og internationalt orienteret forsknings- og uddannelsesmiljø med særlig tyngde inden for de sundhedsvidenskabeligt orienterede dele af psykologien. Samtidig vægtes sammenhænge mellem sundheds-, klinisk- og biologisk psykologi som centrale og prioriterede forskningsområder. Du vil blive tilknyttet Professor Susanne Schmidt Pedersens forskningsgruppe, som primært forsker i online psykologiske interventioner målrettet hjertepatienter med psykiske problemstillinger som angst og depression og du vil hovedsageligt arbejde med forskningsprojektet MY-CHOICE, hvor hjertepatienter med iskæmisk hjertesygdom tilbydes skræddersyet online psykologisk behandling for symptomer på angst og/eller depression.

Læs mere om Institut for Psykologi her.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af i alt otte institutter, som forsker i folkesundhed og udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet. Fakultetet udbyder desuden en bred vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere.

I 2023 flyttede størstedelen af SUND ind i en moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Bygningen er direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner.

Fakultetet har også aktiviteter på campus i Esbjerg og Statens Institut for Folkesundhed på campus i København.

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.

Kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Akademisk medarbejder Søren Skovbakke på [email protected] eller Telefon: +45 6550 1948

Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er 18/1 2026 kl. 23.59.
Ansættelse pr. 1/2 2026 eller snarest muligt derefter.

Det er en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV (uden billede) og eksamensudskrift, hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Du ansættes på 4 timer om ugen i gennemsnit frem til 30/6 2026.

Arbejdsmængden vil variere i løbet af året og der tages naturligvis højde for, at eksamener mv. prioriteres.

Du bedes oplyse om du har/har haft andre deltidsansættelser på SDU og omfanget heraf.

Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Location
Odense M, Danmark

Apply Before
2026-01-16T22:59:00+00:00

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)

Main office: Campusvej 55, 5230 Odense M

Syddansk Universitet er kendetegnet ved excellent forskning, der danner grundlag for samfundsrelevante uddannelser af høj kvalitet. Vi kombinerer klassiske akademiske dyder med innovation og nytænkning gennem tværfagligt samarbejde på tværs af vores 5 fakulteter og med eksterne partnere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2947976//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT