New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

DIGNITY søger studentermedhjælper til Prevention and Accountibility

Dignity - Dansk Institut Mod Tortur



Har du lyst til at arbejde i en international organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og er du bachelor- eller kandidat studerende på en videregående uddannelse med stærke administrative kompetencer og interesse for internationale menneskerettigheder?
Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende stilling som studentermedhjælper i vores afdeling for Prevention and Accountibility (P&A).

DIGNITY er en menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der arbejder for en verden fri for tortur. I over 40 år har DIGNITY været en drivende kraft i civilsamfundet i den globale kamp mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

DIGNITY er engageret i over 20 lande verden over i tæt partnerskab med menneskerettighedsorganisationer og – hvor det er muligt – med nationale myndigheder. Vores internationale programmer har tre overordnede formål: at forebygge tortur og andre former for vold; at sikre retfærdighed for torturoverlevere og ’accountability’ for gerningsmænd; samt at styrke adgangen til rehabilitering for overlevere. Dette opnås via en kombination af forskning, intervention, kapacitetsopbygning og advocacy.

Om stillingen
Stillingen er timelønnet på 15 timer ugentligt.

Du får en central rolle i afdelingen, hvor du primært får ansvar for at understøtte afdelingslederen og dennes souschef med afdelingens drift. Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Bistå afdelingschefen med løsning af nationale og internationale opgaver.
  • Bistå med forberedelse og afvikling af møder, herunder referatskrivning.
  • Bistå med budgetplanlægning og -opfølgning, kontraktsudarbejdelse samt andre administrative opgaver i afdelingen.
  • Øvrige ad hoc-opgaver, herunder sekretærlignende opgaver for afdelingslederen samt dennes souschef.

DIGNITY er en to-sproget organisation (dansk og engelsk), og dit arbejdssprog primært være engelsk, både i tale og skrift.

Vi tilbyder dig:

  • et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.
  • engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring.
  • spændende og varierede arbejdsopgaver indenfor DIGNITY’s drift og udvikling.

Kompetencer
Den rette kandidat er i gang med en videregående uddannelse, fx jura, statskundskab eller lign. og er ved at afslutte sin bachelor eller er på kandidatdelens første år.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • kan arbejde selvstændigt og struktureret og samtidig bevare overblikket.
  • har gode analytiske og administrative evner.
  • kan arbejde succesfuldt med Office pakken og derudover med programmer der understøtter udarbejdelse af oplæg mv.
  • trives med en kombination af rutineopgaver og faglige udfordringer.
  • er positiv, imødekommende og vedholdende.
  • er dygtig til at formulere dig skriftligt på både dansk og engelsk.

Det er desuden vigtigt, at du:

  • er serviceminded og samarbejdsorienteret – på tværs af forskellige fagligheder.
  • udviser empati, tolerance og anerkendende adfærd over for forskellige behov og synspunkter.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i DIGNITYs afdeling for Prevention and Accountability med reference til afdelingslederen.

Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.

Forventet tiltrædelse: den 1. februar 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Du ansættes som timelønnet med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer ugentligt.

Ansættelsen sker på baggrund af overenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat § 35 om studerende.

Yderligere information
Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Therese Rytter, [email protected], 60 10 88 10.

OBS: Du forventes at indsende en motiveret ansøgning på engelsk. Du skal også indsende CV, karakterbeviser og eventuelle andre relevante dokumenter. Disse dokumenter kan indsendes på dansk. Alle dokumenter skal indsendes via linket senest den 20. januar 2026 kl. 12:00.

Vi forventer at afholde samtaler den 26. januar 2026. Samtalerne vil blive afholdt delvist på engelsk.

Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/

DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Therese Rytter
Tlf.: 60108810

Ansøgningsfrist:

20. januar 2026 kl.12:00

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Dignity - Dansk Institut Mod Tortur



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

We have right now no description of this company.

Workplace has right now 166 employees with higher educational background. In last periode they hired 10 candidates and 5 students and interns.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2948002//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT