New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Uddannelsesafdelingen i Københavns Politi søger Studentermedhjælper til digital formidling

Rigspolitiet



Til Uddannelsesafdelingen i Københavns Politi søger vi en erfaren og dygtig studentermedhjælper der kan assistere med at udarbejde materiale til e-læring. Vi leder efter en visuel fortæller og formidler, der skal understøtte vores interne kommunikation og læring ved brug af videomateriale, podcast, digitale vejledninger mv.

Opnå erfaring med - og kendskab til ledelsesudvikling, uddannelse og HR i en stor statslig organisation. Københavns Politi er Danmarks største politikreds og varetager en lang række funktioner, der har afgørende betydning for politikredsens sikkerhed og borgernes tryghed.

Om jobbet

Som studentermedhjælper i uddannelsesafdelingen vil dit primære arbejdsområde være udarbejdelse af e-læringsmateriale. Du bliver den udviklende og drivende kraft bag vores indsats for at sikre rette indhold på rette kanaler. Derudover skal du:

• Udtænke og producere indhold med fokus på video, foto og grafik til intern læring og kommunikation
• Optage og redigere podcast
• Finde emner der kan gøres visuelle og digitale via e-læring
• Yde professionel rådgivning af organisationen i brug af visuelle medier
• Administrere e-læringskurser
• Give en hånd med i uddannelsesafdelingens almindelige opgaveløsning, når der er travlt.

Vi forventer at din opgaveportefølje og ansvar løbende vil udvide sig i takt med at dit kendskab til arbejdsopgaverne, afdelingen og organisationen øges.

Om dig

Vi forestiller os at du er bachelorstuderende eller kandidatstuderende inden for kommunikation, digitale medier, it, medievidenskab, virksomhedskommunikation eller journalistik eller anden relevant uddannelse.

Vi forventer at du:
• Har en kreativ tilgang til formidling
• Har indgående og flere års erfaring med produktion og redigering af video samt erfaring med udvikling af animationer og infografikker
• Arbejder selvstændig og struktureret
• Er initiativrig, både i forhold til løsning af egne opgaver samt i forhold til lavpraktiske opgaver
• Kan håndtere personfølsomme oplysninger

Vi beder om, at du sender os eksempler på vellykkede ting, du tidligere har lavet.

Om os

Uddannelsesafdelingen indgår i Københavns Politis HR enhed og opgaverne spænder vidt. Eksempler herpå er udvikling af nye uddannelseskoncepter, administration af politifaglige såvel som administrative uddannelser, politiets grunduddannelse, kontorelever, leder- og førlederudvikling samt MUS/LUS.

Afdelingen understøtter hele politikredsens uddannelsesbehov og beskæftiger omkring 70 medarbejdere med både politi, administrativ og akademisk baggrund fordelt på forskellig lokationer. Dit arbejdsted bliver Københavns Politigård sammen med ca. 12 af afdelingens medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Ugentlig arbejdstid udgør gennemsnitligt 15 til 20 timer. Arbejdstiden aftaler vi sammen – også når det gælder behov for eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Som studentermedhjælper bliver du ansat som timelønnet.

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse Politigården, 1567 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Stina Harild på telefon 5085 0075 eller [email protected] eller specialkonsulent Mia Rosendal på telefon 5179 5764 eller [email protected] (Mails kan IKKE bruges til ansøgninger). Bemærk venligst, at Mia og Stina er på juleferie fra d. 19 december 2025 til d. 5 januar 2026 og kan først kontaktes, når de er tilbage fra ferie.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis samt indskrivningsbevis for nuværende uddannelse. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist d. 11 januar 2026.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
11.01.2026

Ansøgningsfrist:
11.01.2026

Arbejdsgiver:
Københavns Politi

Jobsted (langt):
København V

Deltid / fuldtid:
Deltid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Main office: Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2948285//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT