New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

SLING praktikant til Naturstyrelsen Vendsyssel

Naturstyrelsen



Naturstyrelsen Vendsyssel forvalter knapt 19.000 ha med en nogenlunde lige fordeling mellem lysåben natur og skov. Arealerne strækker sig fra Slettestrand i Sydvest til Skagen i nord. Her til kommer Hirsholmene og arealer på Læsø. Enhedskontoret ligger i Skagen.

Sammen med Naturstyrelsen i hele landet har vi fokus på at give plads til en mere vild natur, der er rig på levesteder for planter og dyr og har gode rammer for friluftsliv. Her på enheden arbejder vi blandt andet med naturnær skovdrift, urørt skov, naturnationalparker, friluftsliv, dyrehave, vildtforvaltning, jagt, klima-lavbundsprojekter, lysåben natur, kreaturhold, LIFE-projekter og meget mere, og du vil i høj grad selv kunne præge det faglige indhold i din praktikperiode.

Om os
Vi er i alt 31 ansatte, fordelt på 14 skovarbejdere og 17 funktionærer. Funktionærgruppen er sammensat af mange fagligheder, og du vil blandt andet møde skov- og landskabsingeniører, forstkandidater, biologer, en naturgeograf, en cand.scient.pol, en bogholder, en sekretær og en kaospilot. Den bredt sammensatte funktionærgruppe er med til at gøre de faglige debatter spændende og dagligdagen farverig.

Mogens, som er skovfoged/vildtkonsulent med ansvar for skovdriften i bred forstand, dyrehave og vildtforvaltning, er praktikvært, men alle funktionærer spiller ind med mulige praktikopgaver, og vi skruer dit praktikophold sammen, så det matcher dine faglige interesser og behov.

Den sidste praktikant hos Naturstyrelsen Vendsyssel, Karoline Agerskov, siger: ”Jeg havde gode muligheder for at vælge emner, jeg synes var interessante, og som jeg gerne ville lære mere om. I min tid på NST Vendsyssel var jeg med i en bred vifte af opgaver, lige fra naturnær skovdrift til regulering i dyrehaven. Jeg oplevede at der er rigtig gode muligheder for sparring med kollegaer og gode rammer til at arbejde selvstændigt med opgaver. Jeg har kun godt at sige om kollegaerne, de var imødekommende og gode til at få mig med til ting også efter arbejdstid – jeg kan kun anbefale andre at søge praktik her.”

Om dig
Du skal være nysgerrig og have gåpåmod. Du skal være interesseret i at arbejde i en politisk ledet organisation med mange typer af arealer og forskellige formål med driften. Samtidig er det en fordel, hvis du ser en spændende udfordring i både at arbejde selvstændigt og indgå i arbejdsopgaver sammen med andre.

Det er nødvendigt, at du har kørekort og egen bil. Du vil ofte have mulighed for at køre i tjenestebil. Ved brug af egen bil får du kørselsgodtgørelse.

Vi tilbyder

  • Et fleksibelt og samarbejdende arbejdsmiljø med rig mulighed for at trække på mange fagligheder. Det gælder både i den planlæggende - og udførende del af opgaverne.
  • Et hyggeligt og rart kontormiljø i Krøyers Hus i Skagen og et godt samarbejde ude i terrænet. Dette bliver du en helt naturlig del af.
  • Gode muligheder for at arbejde selvstændigt med opgaver, selvfølgelig med den sparring du har brug for.

Det er muligt at deltage i alle typer af opgaver på enheden. Vi har mange forskellige spændende opgaver også nogen der interesserer dig.

Vi kan ikke tilbyde bolig, men vil er gerne være behjælpelig med at finde en passende bolig til dig.

Yderligere oplysninger
For nærmere oplysninger kan du kontakte Mogens Sonne Hansen tlf. 2687 5460 og mail [email protected].

Du er meget velkommen til at besøge enheden inden ansøgningsfristen, hvis du er nysgerrig efter at vide mere og møde kollegaerne.

https://naturstyrelsen.dk/kontakt-os-lokalt/vendsyssel

Fra NST Vendsyssel kan du møde Ingeborg Brix Vilhelmsen og Karoline Agerskov (hold 26) til praktikværtsaftenerne på Djursland 4. februar 2026 og Nødebo 5. februar 2026.

Sådan søger du praktikstillingen
Du søger stillingen online ved at trykke på ”Søg stillingen” i praktikopslaget.

Send din ansøgning senest 1. april 2026 kl 12.00.

Du kan forvente at høre fra os umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Er du interesseret i at uddanne dig til skov- og landskabsingeniør kan du læse mere om uddannelsen på https://skovskolen.ku.dk/.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 1. april 2026

Afdeling: Førstballevej 2 7183 Randbøl

Lokation: Naturstyrelsen Vendsyssel, Sct. Laurentii Vej 148, 9990 Skagen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Naturstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 April 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Naturstyrelsen

Main office: Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl

Naturstyrelsen er en styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet, der varetager opgaver i skove, naturområder og langs kysterne i Danmark. Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2948764//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT