Vil du skabe liv, fællesskab og mening i hverdagen for ældre borgere?
Vesthimmerlands Kommune
Ansøgningsfrist: 18. januar 2026
I Dagcentret på Plejecenter Aaglimt søger vi en engageret medarbejder, der har lyst til at gøre en forskel gennem nærvær, aktiviteter og relationer. Her får du mulighed for at sætte dine faglige og kreative kompetencer i spil i et miljø, hvor mennesket altid er i centrum, og hvor der er plads til idéer, udvikling og ægte arbejdsglæde.
Stillingsbeskrivelse
Medarbejder søges til Dagcentret – Plejecenter Aaglimt
Brænder du for fællesskab, relationer og aktiviteter, der gør en reel forskel i menneskers liv? Har du lyst til at være med til at forme et dagcenter, hvor faglighed, kreativitet og det enkelte menneske er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om Plejecenter Aaglimt
Plejecenter Aaglimt ligger i naturskønne omgivelser og rummer 43 boliger samt et velfungerende dagcenter. Dagcentret er en del af Vesthimmerlands Kommunes samlede dagcentertilbud sammen med centre i Løgstør, Farsø og Aalestrup.
Hos os prioriterer vi faglig udvikling højt og arbejder målrettet med kompetenceløft. I 2025 har vi blandt andet haft fokus på holdtræning i Kognitiv Stimulationsterapi (CST) – og vi er altid åbne for nye idéer og tilgange.
Om stillingen
- Stillingen er som udgangspunkt på 24 timer ugentligt
- Arbejdstiden ligger på hverdage med varierende mødetider
I dagcentret på Aaglimt tager vi altid udgangspunkt i, hvad der giver mening for den enkelte borger. Vi arbejder personcentreret og har fokus på motivation, trivsel og livskvalitet – med respekt for, at hvert menneske er unikt.
Dagcentrets formål
Vi arbejder målrettet for at:
- Skabe struktur, meningsfulde aktiviteter og stærke fællesskaber
- Aflaste pårørende
- Støtte borgerne i at bevare funktionsevne og selvstændighed
- Forebygge isolation og ensomhed
- Understøtte relationer og samarbejde i lokalområdet
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse – gerne med fokus på aktivitet, træning eller lignende
- Har stærke IT-kompetencer
- Har viden om og erfaring med demens
Det vigtigste er dog, at du:
- Har lyst til at være igangsætter
- Tænker kreativt og ser muligheder frem for begrænsninger
- Møder mennesker med nysgerrighed, respekt og engagement
Hvad tilbyder vi dig?
Hos os får du:
- En plads i en lille og nærværende personalegruppe med fokus på samarbejde og godt arbejdsmiljø
- Medindflydelse på indholdet i dit arbejde og dagcentrets udvikling
- En arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og trivsel går hånd i hånd
Lyder det som noget for dig, glæder vi os til at høre fra dig og modtage din ansøgning.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 5 2026
Ansøgningsfrist:
18. januar 2026
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Plejecenter Aaglimt. Otto Jørgensensvej 1
9620 Aalestrup
Jobtype:
Fast
Kontaktperson:
René Arent
Telefon: 99667000
Mobil: 30919580
[email protected]
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

