Stud.jur.er til Energi & Infrastruktur
Bech-Bruun
Vil du være med dér, hvor Danmarks grønne omstilling bliver til virkelighed? Vi søger flere stud.jur.er, der har lyst til at blive en del af afdelingen for Energi & Infrastruktur og bidrage til nogle af landets største og mest komplekse anlægsprojekter. Du rådgiver centrale aktører i energi- og forsyningssektoren, arbejder tæt på den lovgivning, der former fremtidens samfund, og får indblik i både miljøretlige problemstillinger og principielle retssager.
I Energi & Infrastruktur arbejder vi med komplekse problemstillinger inden for den grønne omstilling, store anlægsprojekter og udviklingen af kritisk infrastruktur. Vi rådgiver både offentlige og private aktører om alt fra tilladelser og myndighedsgodkendelser til ekspropriation, komplekse kontraktforhold og samspillet mellem regulering og kommercielle interesser. Du får indblik i, hvordan juraen former samfundsrelevante beslutninger – og bliver en aktiv del af løsningerne.
Som stud.jur. i Energi & Infrastruktur bliver du aktivt inddraget i sagsbehandlingen og arbejder tæt sammen med nogle af landets førende eksperter. Du får mulighed for at fordybe dig i afdelingens specialer og bidrage til opgaver som blandt andet:
- Forberedelse af retssager
- Udarbejdelse af juridiske analyser og vurderinger
- Juridiske undersøgelser
- Informationssøgning
Du vil arbejde med et bredt spektrum af spændende og udfordrende opgaver og få indblik i de juridiske problemstillinger, der opstår i samspillet mellem offentlige myndigheder, private aktører og større samfundsprojekter. Afdelingen er kendetegnet ved et uformelt og socialt miljø. Den enkeltes faglige udvikling er en prioritet, og du kan altid få feedback på dine opgaver.
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, der typisk er fordelt på to arbejdsdage. Vi har fokus på en god balance mellem studie og arbejde og er derfor fleksible i tilrettelæggelsen af arbejdstiden.
Du bidrager med engagement og grundighed
Vi forventer, at du som minimum er studerende på tredje år. Du er ambitiøs og nysgerrig på afdelingens specialeområder og har evnen til at arbejde selvstændigt samt omsætte juridisk viden til praktiske løsninger. Du arbejder med høj faglighed og sans for detaljen og bidrager samtidig med gode samarbejdsevner og et godt humør.
Fokus på din udvikling
Vi investerer målrettet på vores studenter og tilbyder dig kvalificerende arbejde og målrettet kompetenceudvikling, så du kan udvikle dit fuldmægtigpotentiale. Det understøttes blandet andet gennem BB Academy, hvor vi har fokus på mental performance, trivsel, samarbejde og meget mere i INITIATE - vores skræddersyede udviklingsforløb for studerende. Vi støtter også gerne din internationale profil gennem studielegat og mulighed for studieorlov, og du kan glæde dig til at blive en del af en stor gruppe studerende med et stærkt fagligt og socialt sammenhold.
En del af holdet
Du kan glæde dig til at blive en del af et fagligt stærkt og forretningsorienteret miljø, hvor samarbejde er centralt, og hvor vi løfter opgaver og klienter i fællesskab. Hverdagen er præget af videndeling, høj faglighed og engagerede kolleger, der gerne deler erfaring og giver sparring. Samtidig indgår du i et tæt studenterfællesskab med både faglige og sociale aktiviteter.
Er du klar på at udfolde dit talent sammen med os?
Så hører vi meget gerne fra dig. Upload din ansøgning, CV og karakteroversigt via vores hjemmeside senest den 15. januar 2026. Skriv gerne i ansøgningen, hvilke fag du har afsluttet eller er ved at afslutte, og hvilke fag du vil følge i næste semester. Vi holder samtaler løbende.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

