Ulveman & Børsting søger juniorkonsulenter og praktikanter: Første skridt i din rådgiverkarriere
Ulveman & Børsting
Er du en ambitiøs og analytisk studerende, der er nysgerrig på at arbejde i et af Danmarks førende strategiske public affairs- og kommunikationsbureauer? Vil du lære af branchens skarpeste profiler og få erfaring med rådgivning af topledere? Så er en deltidsstilling som juniorkonsulent eller et halvt års praktikforløb på fuldtid hos Ulveman & Børsting for dig. Vi indkalder løbende til samtaler.
Et unikt læringsforløb med fokus på udvikling
Som praktikant eller juniorkonsulent hos Ulveman & Børsting bliver du fra dag ét en del af flere kundeteams, hvor du får både ansvar og tæt sparring fra dine nye kollegaer. Her arbejder du med at omsætte dine politiske, analytiske og kommunikative færdigheder til konkrete løsninger for vores kunder – og du vil lære af nogle af de mest erfarne rådgivere i Danmark inden for kommunikation, medier og politik. Vi tilbyder et intensivt læringsforløb, hvor du får skærpet dine evner, udfordret din faglighed og opbygget en værdifuld værktøjskasse til en karriere i branchen, på Christiansborg eller i erhvervslivet.
Vi giver dig en grundig introduktion til vores arbejde med public affairs, strategisk kommunikation og krisehåndtering. Du bliver desuden tilknyttet en fast buddy på dit eget niveau, som hjælper dig godt i gang, samt en seniorrådgiver, der fungerer som din faglige sparringspartner og vejleder.
Dine opgaver vil spænde bredt og blive tilpasset din profil og kompetencer. Typiske arbejdsopgaver inkluderer research, baggrundsanalyser, medieovervågning samt bidrag til udvikling af kommunikationsstrategier, public affairs-strategier og pressehåndtering. Du vil arbejde tæt sammen med vores erfarne konsulenter og få mulighed for at udvikle dig inden for rådgivning og strategisk kommunikation.
Vi er en arbejdsplads, der løfter i flok, og vi har en kultur, hvor vi på tværs af teams og niveauer har en uformel omgangstone – og vi vægter det stærke sociale fællesskab højt.
Vi leder efter de skarpeste talenter
Vi søger studerende, som vil udvikle sig og bidrage til vores virksomhed. Den rette profil kommer i mange udgaver, men kunne f.eks. være:
- I gang med en videregående uddannelse f.eks. statskundskab, IBP, kommunikation eller journalistik
- En god analytiker med gode formidlingsevner på dansk og engelsk
- Selvstændig og med lyst til at tage ansvar og levere på højt niveau
- Struktureret og detaljeorienteret – også når deadlines er korte
Vilkår og karrieremuligheder
Som juniorkonsulent kan du forvente at arbejde omkring 15-20 timer om ugen ved siden af dine studier, og der kan være mulighed for at forfølge karrieren som fuldtidskonsulent i slutfasen af studiet. For juniorkonsulenter kan vi tilbyde en konkurrencedygtig timeløn.
Som praktikant vil du blive ansat på en fuldtidskontrakt og dermed få en unik mulighed for at prøve kræfter med husets forskellige leverancer på daglig basis. Derudover er der mulighed for at blive ansat som juniorkonsulent efter endt praktikforløb. Som praktikant modtager du en økonomisk erkendtlighed eller løn afhængig af dine SU-forhold. Praktikforløbet skal kunne meritoverføres til en relevant videregående uddannelse.
Ansøg nu og bliv en del af holdet
Vi søger praktikanter til forårssemestret 2026, hvor start- og slutdato kan tilpasses efter behov.
Har du spørgsmål til stillingen som enten praktikant eller juniorkonsulent, kan du kontakte seniorrådgiver Joachim Molvær Lauritsen på tlf. 21 48 02 21 eller mail: [email protected].
Send din ansøgning som én samlet PDF indeholdende motiveret ansøgning, CV, karakterudskrifter samt eventuelle relevante anbefalinger til [email protected].
Ansøgningsfristen er den 15. januar 2026, og vi afholder løbende samtaler.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

